Persondata politik

Reklamefolk: Larmende reklamer skal være lovlige

Folk fra reklamebranchen har svært ved at se, at det er nødvendigt med lov imod bannerreklamelyd

Seneste i Forbrug

Hent flere

Mest læste i Forbrug

EKSTRA Forbrug

 

I reklamebranchen har man svært ved at se, at mouse-over-lyd på bannerreklamer skulle være så irriterende, at det ligefrem skal forbydes.

Det er ellers det forslag, som Socialdemokraternes ordfører på IT-området, Trine Bramsen, er kommet med.

Se også: Læs også: S vil forbyde lyd på bannerreklamer

- Jeg har svært ved at få øje på, at det er et stort problem. Men hvis det indgår i en samlet revurdering af markedsføringsloven, så må vi jo kigge på det, siger Tine Aurvig-Huggenberger, formand i Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DRRB.

Hun er enig med S-talsmanden i, at markedsføringsloven trænger til en opdatering på det digitale område, fordi udviklingen her er løbet fra loven.

- Folk skal ikke modtage reklamer, uden de har bedt om det, og det må man jo også karakterisere lyd som, hvis det kommer frem, uden at du selv har aktiveret det, siger hun til ekstrabladet.dk.

Kan have negativ effekt
Et forbud imod lyd på bannerreklamer kan dog komme til at gøre ondt på reklamebranchen, vurderer direktør Anders Høgh Laursen fra mediebureauet MEC.

- Det vil have en effekt i negativ forstand på reklameomsætningen, jeg tror det vil være en begrænset effekt, men hvor meget er svært at sige, siger han til ekstrabladet.dk.

Han mener, at lyd på reklamer primært bliver brugt i forbindelse med filmtrailere og videoklip, hvor lyden er nødvendig for at man kan få udbytte af reklamen. Derfor er han også imod et decideret forbud imod lyd i reklamerne:

- Jeg synes, princippet bag det er meget forkert. Det er et stort indgreb og jeg synes, folk selv skal have lov til at bestemme, om de vil have lyd på deres reklamer. Det er jo relativt nemt at slukke for lyden på sin computer, hvis man ikke vil høre på det, siger Anders Høgh Laursen til ekstrabladet.dk.

Afstemning

Bliver du generet af lyd fra bannerreklamer, som går i gang uden at du trykker på dem?

Synes du, det skal være forbudt ved lov at lave lyd på bannerreklamer?

Gør du aktivt noget for at blive fri for nettets bannerreklamer - for eksempel vhja reklameblokerende software i din browser?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik