Windows Phone 8 bygger på en anden hardware-arkitektur end forgængeren,
Windows Phone 7, som blandt andet er operativsystemet i Nokias tidligere
Lumia-modeller, 800 og 900, og derfor kan kunder, som købte deres Windows
Phone mobil sidste år, ikke opgradere til den nyeste version af systemet,
Windows Phone 8.
Læs også: Boston med Airplay
Men det råder Microsoft nu bod på – til dels i hvert fald – ved at lancere Windows Phone 7.8, som bringer en del af funktionaliteten fra Windows Phone 8 til de tidligere Windows Phone 7-modeller. Blandt andet får de gamle telefoner nu den nye brugerflade, hvor de dynamiske fliser findes i tre forskellige størrelser på startskærmen i stedet for blot én, og dertil kommer Bing-låseskærmen og muligheden for at holde Wi-Fi i live, når mobilen er i dvale.
Windows Phone 7.8 kommer – ifølge WMPoweruser – officielt på onsdag, men allerede nu kan du downloade en færdig version her.
Læs også: En dock til både Apple og Android
Følgende modeller vil kunne opgraderes til Windows Phone 7.8, hvis du downloader fra ovennævnte side:
HTC Titan
HTC Mozart
HTC HD2
HTC Radar
HTC HD7
Samsung Omnia7
HTC Trophy
HTC 7Pro
Nokia Lumia 710
Nokia Lumia 800
Her kan du se en video, som demonstrerer Windows Phone 7.8 på en Nokia Lumia 510.
