Da Apple lancerede iOS6 til iPhone og iPad blev Google Maps fjernet og
erstattet med Apples
egen korttjeneste, der er proppet med fejl og byder på en dårligere
brugeroplevelse.
Det resulterede i en fyring af firmaets mobilchef, Vicepræsident Scott Forstal, og nu ruller der også hoveder længere nede i hierarkiet. Richard Williamson, der var leder af holdet, der udviklede Apple Maps, er nu også blevet smidt ud på røv og albuer. Det rapporterer Bloomberg.com.
Manden blev fyret af Forstalls afløser, Eddye Cue, der kan prale af titlen Senior Vicepræsident med ansvar for Internet Software og Tjenester. Det skete i sidste uge, lige før Thanksgiving, der i USA er en af de vigtigste helligdage i USA.
LÆS OGSÅ: Tech-guru:
Apple taber til Google
Bedre kort, tak!
Ifølge Bloomberg er Eddy Cue i gang med at vride armen rundt på Apple
Maps-leverandøren TomTom i forsøget på at presse det hollandske firma til at
rette de mange fejl og huller i kortdataene.
Richard Williamson havde arbejdet for Apple i små 10 år inden han fik sparket, mens Scott Forstall har kunne kalde Apple for sin arbejdsplads siden 1997. Det kan han sådan set stadigvæk – ifølge Apple er han pt. rådgiver for administrerende direktør, Tim Cook, og forlader firmaet næste år.
