Teknologi

Er Windows 8 en fiasko?

Microsoft er skuffet over salget af Windows 8 og skylder skylden på pc-producenterne, rapporterer blogger med masser af insider-viden

  • Sonys VAIO Duo 11 er blot en af de mange nye pc'er med Windows 8. (Foto: Windows 8)
Sonys VAIO Duo 11 er blot en af de mange nye pc'er med Windows 8. (Foto: Windows 8)

Windows 8 er den største genfortolkning af operativsystemet siden Windows 95 kom på gaden for over 17 år siden, men skal vi tro Paul Thurrot – blogger med gigantisk insider-viden – så er er salget mere end skuffende.

Thurrot skriver på sin blog, at Microsofts ledelse anklager pc-producenterne for ikke at have leveret maskiner, der godt nok fremhæver og demonstrerer mulighederne med Windows 8.

Men sådan hænger historien ikke sammen, skriver Thurrot. I stedet peger han fingre af Microsoft, som han mener bærer størstedelen af skylden for de skuffende salgstal.

LÆS OGSÅ:Chok: Windows-boss forlader Microsoft

Frankensteins monster
- Microsofts nye operativsystem virker forvirrende. Det er Frankensteins monster, en blanding af gammelt og nyt, der skjuler en fremragende opgradering under en vanvittig brugeroplevelse, skriver Thurrot i sit blogindlæg.

Den nye Startmenu og brugeroplevelse i Windows 8 skal findes i Microsofts forsøg på at gøre Windows nemmere og bedre at bruge på maskiner med berøringsfølsomme skærme, men langt fra alle er vilde med måden, hvorpå nyt og gammel er skruet sammen.

Har du opgraderet til Windows 8 eller købt en Windows 8-computer? Hvad synes du om brugeroplevelsen?

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk