Persondata politik

Chok: Windows-boss forlader Microsoft

Mange troede han ville overtage direktørstolen efter Steve Ballmer, men chef ansvarlig for Windows stopper med øjeblikkelig virkning

  • Steven Sinofsky ved lanceringen af Windows 8 i New York i sidste måned. (Foto: Microsoft)
Steven Sinofsky ved lanceringen af Windows 8 i New York i sidste måned. (Foto: Microsoft)
1 af 1
 

Microsofts ansvarlige for Windows, Steven Sinofsky, stopper i firmaet med øjeblikkelig virkning. Det meddeler softwaregiganten i en pressemeddelelse.

Manden var spået som værende en af de få, der kunne tage over efter Microsoft-direktør, Steve Ballmer, men nu er manden altså helt ude af det firma, som han har været en del af i 23 år.

- Vi er på vej ind i ny æra, og med den vellykkede lancering af Windows 8 og Surface bag os, så har Steven Sinofsky besluttet at forlade selskabet, skriver Steve Ballmer i en e-mail til Microsofts ansatte.

LÆS OGSÅ:Apple-boss er håd og hensynsløs

Kontroversiel leder
Steven Sinofsky startede hos Microsoft tilbage i 1989, og har blandt andet været chef for Office-divisionen og ageret som teknisk rådgiver til Bill Gates. Han kom dog alvor i søgelyset da han overtog ansvaret for Windows-divisionen efter fiaskoen, der i dag kendes som Windows Vista. Han havde ansvaret for Windows samt det spritnye Windows 8.

Han har ry for at være effektiv og overholde deadlines, så hvorfor er han så røget ud? Skal vi tro reportagerne fra de amerikanske medier, så har Sinofsky været en kontroversiel leder, der har været mere end besværlig at have med at gøre – ikke mindst for resten af ledelsen hos Microsoft.

LÆS OGSÅ:Microsoft tester bærbar Xbox

Sinofsky afviser alle spekulationsteorierne i en e-mail til Microsoft-ansatte, hvor han skriver, at ’dette var et personligt og privat valg, der på ingen måde afspejler spekulationerne eller teorierne om mig selv, om tidspunktet, firmaets eller dets ledelse.’

Sinofsky erstattes af Julie Larson-Green, der har været hos Microsoft siden 1993. Hun vil fremover være ansvarlig for ‘alle kommende Windows-produkter samt fremtidige muligheder indenfor hardware.’

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan K. Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik