Teknologi

Hvem fanden ringer fra '63 13 29 79'?

Det mystiske telefonnummer er blandt de mest søgte 'ord' på Kraks mobilapp. Se her, hvem det tilhører

  • Dette mystiske telefonnummer er det ottende mest søgte 'ord' i Kraks iPhone-app. Men hvem tilhører det? ekstrabladet.dk undersøger.
Dette mystiske telefonnummer er det ottende mest søgte 'ord' i Kraks iPhone-app. Men hvem tilhører det? ekstrabladet.dk undersøger.
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

De mest søgte ord i Kraks mobilapplikation er 'pizzaria' og 'pizza' for henholdsvis iPhone og Android-udgaven. Og med det slået fast, samler interessen sig om nummer otte på listen over mest søgte 'ord' i iPhone-applikationen.

Her dukker nemlig et helt specifikt telefonnummer op: '63 13 29 79'.

Se også: 10 (u)undværlige gadgets til stranden

Og det må siges at være noget af en bedrift på en top 10-liste, der også indeholder ord som 'pizzeriaer', 'restaurant' og 'restauranter'.

Og en hurtig googlesøgning på telefonnummeret afslører, at der rent faktisk er en del, der har fået et opkald fra det mystiske nummer, der aldrig efterlader en besked.

Hvemerdet.dk?
Hjemmesider som whocallsme.com, howcanyoufindoutwhocalledyou.com, strangecallsforum.com, whocallsmefromthisnumber.com, whophonedme.co.uk og howcanifindwhocalledme.com dukker blandt andet op og vidner om, at nummeret efterlader mange spørgende blikke.

Se også: Nu kommer Facebook-mobilen

Og så griber opkaldsmodtagerne så til Kraks mobilapplikation for at få hjælp. Her er der dog ikke mere at hente end et link til onlineleksikonet Wikipedias engelske side om firmaer, der laver telemarketing eller brugerundersøgelser.

Men med branchen angiveligt slået fast vælger ekstrabladet.dk's ukuelige journalist at ringe op til det mystiske nummer.

Duuuuut ... duuuuut ... duuuuut ...

Telefonfis
'Du har ringet til Wilke Markedsanalyses telefonsvarer. Vi har forsøgt at kontakte dig vedrørende en interviewundersøgelse', lyder blidt i den anden ende.

Nej, I har ikke! Så nu ringer vi til Wilkes administrerende direktør Brian Blomholt i håb om, at han ikke tager den, så vi kan efterlade et mystisk nummer på hans telefon.

Duuuuut ... duuuuut ... duuuuut ...

Fedt, han tager den ikke. Øv, det gør omstillingsdamen Janne, vi toner rent flag og bliver sendt videre til direktør Morten Schrøder.

- Kommer placeringen bag på dig?

- Meget.

- Hvordan kan det være I er med?

- Jeg har faktisk ingen anelse. Måske er det fordi, vi kører et af Danmarks største paneler med mobilbrugere. Det drejer sig om mange tusinde, der har meldt sig til på nettet.

Se også: Apple-boss lover fantastiske gadgets

- Så det kan tænkes, at de har meldt sig til panelet og så glemt alt om det, når i ringer op!?

- Det er en mulighed. Vi ringer i hvert fald aldrig blindt op til mobiltelefoner. Det må vi ikke.

- Er der flere paneldeltagere med iPhone end Android?

- Ja, og iPhone-brugere er meget mere aktive og bruger deres smartphone til meget mere end at ringe, mens Android-mobiler oftest kun er en forstørret mobiltelefon. Groft sagt.

Ingen beskeder
- Hvor mange opkald foretager I på en måned?

- Det er mange. Jeg gætter på et par hundrede tusinde.

- Og de foretages alle fra '63 13 29 79'?

- Haha, jeg ved ikke lige, hvor det nummer kommer fra. Vi ringer fra cirka 50 forskellige telefoner. Det må være en del af en nummerserie, og så har telefonselskabet så valgt at registrere det nummer som opkaldsnummeret.

Se også: Apple modtager bizar dom i London

- Vil I fremover begynde at lægge en besked?

- Mange analysefirmaer har valgt at ringe op fra et hemmeligt nummer, og det kan være irriterende for modtageren, så det har vi valgt at lade være med. Men hvis der ikke bliver svaret, så lægger vi ikke en besked. Så kunne vi ikke bestille andet.

- Ok, tak for din tid.

- Selv tak.

Og lad os så få bestilt noget pizza.


Følg os på Facebook

Mest søgte ord på Kraks mobil-app

iOS/iPhone
1. pizzaria
2. restaurant
3. frisør
4. pizzeriaer
5. pizza
6. restauranter
7. vvs
8. 63132979
9. apotek
10. hotel

Android
1. pizza
2. frisør
3. tandlæge
4. bager
5. restaurant
6. taxa
7. apotek
8. blomster
9. tdc
10. vvs

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik