Teknologi

14-megapixel kamera til din iPhone

Musikeren Will.i.am fra Black Eyed Peas på vej med tilbehør til iPhone, der blandt andet udstyrer mobilen med et 14-megapixel kamera

  • Will.i.am på besøg i London tidligere på sommeren. (Foto: AP)
Will.i.am på besøg i London tidligere på sommeren. (Foto: AP)

Han er mest kendt for at frontmand i hip-hop-gruppen Black Eyed Peas, men Wil.i.am brænder også for teknologi og er blandt andet ”leder for kreativ innovation” hos chipgiganten Intel. Nu vil han også lave tilbehør til din iPhone.

I et interview med den engelske avis, The Telegraph, fortæller Wil.i.am, at han er på vej med tilbehør til iPhone, der vil ’forvandle din smartphone til en geni-phone,’ hvad end det betyder.

LÆS OGSÅ:Will.i.am vil finde den næste Zuckerberg

Pressemøde i denne uge
Det første produkt bliver et eksternt kamera, der kobles til porten i bunden af iPhone, og som ifølge Wil.i.am leverer væsentlig bedre billedkvalitet end det indbyggede kamera i iPhone.

Det vil blive solgt under navnet i.am+ og levere fotos i 14 megapixel opløsning. Til sammenligning kan kameraet i iPhone 5 blot levere fotos på otte megapixel. Der er dog mere til billedkvalitet en rå megapixel, og det forventes i.am+-kameraet også vil byde på bedre optik.

De endelige detaljer og prisen bliver afsløret på et pressemøde i London senere i denne uge.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk