Persondata politik

Ur koster 120 millioner

Der er en stor regning til Apple for at kopiere design på uret i den nye iPhone

  • Apple har fået en ordentlig bøde for at snuppe designet på deres ud fra de Schweiziske statsbaner. (Foto: Lyd og Billede)
Apple har fået en ordentlig bøde for at snuppe designet på deres ud fra de Schweiziske statsbaner. (Foto: Lyd og Billede)
1 af 1
 

Sammen med iOS 6 fik vi en ny ur-app til iPad. Med app’en kom et helt nyt ur-design, som Apple var kommet til at låne fra de schweiziske statsbaner, SBB.

Præcis det samme ur har schweizerne nemlig brugt rundt omkring på jernbanestationer i alpelandet siden 1944, hvor det blev designet af ingeniøren Hans Hilfiker. Et særligt kendetegn for uret er, at sekundviseren er formet som en signal 'slikkepind'.

Læs også: Oversæt med din egen stemme

Det er nu blevet en dyr fornøjelse for Apple, der ikke lige havde tænkt på, at SBB faktisk havde beskyttet det ikoniske design. Lidt tankevækkende al den stund, at Apple selv går ret så meget op i, om andre krænker deres designpatenter.

Ny sag måske på vej
Der har ikke været tale om nogen retssag. I stedet har SBB og Apple forhandlet i al stilhed, og Apple har åbenbart rettet ind og i den tilstået misæren, for de to parter er blevet enige om et astronomisk stort beløb som erstatning for krænkelsen: 120 millioner kroner skal Apple betale til SBB.

Læs også: Månedens apps

Om sagen hermed er overstået for Apple er endnu uvist. Den Schweiziske urproducent, Mondaine, har nemlig for 26 år siden fået en licens til at fremstille ure med SBB’s design, som de markedsfører over hele verden.

André Bernheim, som er chef for Mondaine, ser det 'som en positiv ting', at der på grund af sagen er kommet så meget opmærksomhed omkring det særlige ur-design, da det helt sikkert vil skabe forøget salg af firmaets ure, men der forhandles stadig mellem SBB og Mondaine, om sidstnævnte firma skal have en andel af de mange Apple-penge.

Læs også: Få mere ud af skyen med cloud apps

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik