Persondata politik

Teknologi

Test: Samsungs smarte 'lidt-for-smart' TV

For 20.000+ kroner får man et fantastisk fjernsyn, som du vil elske at se på hver eneste dag - men hade for at være lidt for smart, når det gælder

  • Samsungs Series 8-fjernsyn - her 55 fantastisk tommer - er smukt at kigge på, fantastisk at bruge, men mere smart i brugsanvisningen end i virkeligheden. (PR-foto)
« Forrige
Samsungs Series 8-fjernsyn - her 55 fantastisk tommer - er smukt at kigge på, fantastisk at bruge, men mere smart i brugsanvisningen end i virkeligheden. (PR-foto)
1 af 3
Næste »
 
5 stjerner for tv - 2 for smart-teknik!
Ekstra Bladet:
2 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

DELTAG I DEBATTEN: Ville du bruge mere end 20.000 kroner på et fjernsyn?

Det er lidt over tre år siden, jeg - og min kollega Carsten Norton - stod foran et blændende flot fjernsyn på en IT-messe i Las Vegas.

Samsung lancerede dengang sit bud på tynde LED-skærme. Og siden har koreanerne ikke set sig tilbage. Deres fjernsyn er blevet tyndere, større (60+ tommer) og meget smartere.

Og her i 2012 er det så min tur til - i en lille måneds tid - at teste og bruge den seneste udgave af koreanernes 'fremtidsfjernsyn': Samsungs Series 8 i imponerende 55 tommer.

Totalt fed tv-oplevelse
Lad os begynde med roserne: Samsung laver fantastisk flotte fjernsyn.

Og når man slipper mere end 20.000 kroner for et fjernsyn, så forventer man også det bedste.

Billedet står imponerende godt på den her model (kaldet UE55ES8005 TV). Vi taler trods alt om HD (1920 x 1080) med 3D-muligheder (du får også to 3D-briller med/red.).

Som specialister sikkert ville fremhæve, så er sort VIRKELIGT sort på Samsung-skærmen.

DOKUMENTATION: Det kan fjernsynet

Der mangler heller ikke tilslutningsmuligheder: 3 x HDMI, 3 x USB, Scart, Ethernet, WiFi og talrige andre lyd/billede ind- og udgange. Du kan også tilslutte en USB-harddisk og vupti - så har du en harddiskoptager, der oven i købet gør fint brug af den indbyggede tv-guide. Herlig funktion!

Samsung har samtidig bygget et fjernsyn, der i design og kvalitet slår konkurrenterne med flere længder. Og selv om prisen er ganske høj vil jeg til enhver tid foretrække modeller som denne, frem for den seneste hæslige og alt for dyre nyhed fra danske B&O. Hvem sagde fortid der?

Eneste ret ærgerlige lavpunkt: Højttalerne yder 10 W x 2 og er bestemt ikke noget at skrive hjem om. Men som allerede nævnt kan du slutte fjernsynet til alle mulige typer af lydanlæg og kompensere der.

...men lidt for smart
Og nu til noget endnu mere ærgerligt.

Samsung slår nemlig hårdt på, at det gode billede og flotte design er halvdelen af oplevelsen. Skal man tro reklamerne, er det lige før, at det er fjernsynets smarte funktioner, der er det primære.

Udover at have kontakt til internettet er fjernsynet nemlig udstyret med funktioner, der gør det muligt at tale til det. Eller vifte med hænderne og få det til at adlyde kommandoer.

Og jeg har da også forsøgt. Talt, viftet, råbt, hoppet, skreget....

Men lige meget hjælper det: Efter mange forsøg og megen trærning så er de hele to medfølgende fjernbetjeninger alt rigeligt for mig. Jeg har ikke brug for at kunne snakke med et fjernsyn, der alligevel misforstår det meste. Eller sidde i min stue og se åndssvag ud, mens jeg alt for langsomt bladrer mig gennem kanalerne eller skruer op for lyden med hænderne.

Slog det smarte fra
Jeg endte faktisk med at slå de smarte funktioner helt fra. Det skete i det øjeblik, jeg tilsluttede et par eksterne højttalere. For nu begyndte fjernsynet nemlig at 'adlyde' diverse ord fra udsendelserne. Slet ikke smart!

Internet-oplevelsen lander igen på karakteren 'lidt for smart'. Det har intet med netsurfing som på din computer at gøre. Du får ganske vist muligheden for at gå på nettet (og bruge diverse smarte netspil på fjernsynet). Men det går for langsomt og bliver i længden...ja, lidt for træls.

Noget tyder også på, at alle de smarte funktioner er med til at gøre fjernsynet en kende langsomt i menuerne og betjeningen. Jeg ville med glæde have haft et fjernsyn, der reagerede lidt hurtigere på basistingene - og som havde lidt mindre af det smarte, der bare ikke er helt klar til at blive en 'must-use-everyday- funktion.

Konklusion: Stadig et godt tv
Selv om det smarte ikke er så smart endda, så overskygger det ikke glæden ved at bruge fjernsynet. Slet ikke.

Men det fjerner naturligvis lidt af argumenterne for at købe et fjernsyn, der er 'smart'. I hvert fald hvis jeg ender med at betale markant mere for 'kuk-kassen', end hvis jeg havde valgt en tilsvarende model - uden smart.-tv

Når det er sagt: Jeg er sikker på, at Samsung godt ved, at der skal meget mere til. Derfor er fjernsynet også forberedt til at blive både software - og hardware - opdateret, efterhånden som koreanerne får 100 procent styr på teknikken.

Samsungs UE55ES8005 TV er netop nu set til godt 20.000 kroner.

null

null

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik