Persondata politik

Microsoft vil lave grej og gadgets

Microsoft vil over tid nok blive mere ligesom Apple, antyder softwaregigantens direktør, Steve Ballmer, i et åbent brev til aktionærer

  • Microsoft-direktør Steve Ballmer præsenterede firmaets Surface-tablets ved en event i Los Angles tilbage i juni. (Foto: Microsoft)
Microsoft-direktør Steve Ballmer præsenterede firmaets Surface-tablets ved en event i Los Angles tilbage i juni. (Foto: Microsoft)
1 af 1
 

Microsoft har opnået stor succes med at sælge software og lade andre om at lave selve det elektroniske isenkram, men fremover vil firmaet i højere grad fokusere på at levere gadgets og tjenester direkte til forbrugerne. Det skriver Microsofts direktør, Steve Ballmer, i et åbent brev til 'aktionærer, kunder, partnere og medarbejdere.’

I brevet skriver Steve Ballmer, at ’Microsoft er på vej ind i en ny æra’ og han ser ’nye muligheder for firmaet, både i år og på lang sigt.’

Microsoft kan prale af over 67 millioner solgte eksemplarer af firmaets spillekonsol, Xbox 360, og snart vil Microsoft også lancere sine egne tablets med Windows 8 under navnet Surface. Og sådanne gadgets bliver der flere af fremover, skriver Ballmer.

LÆS OGSÅ: Microsoft vil sælge flere tablets end Apple

Tæt integration er vejen frem
- Der vil være øjeblikke, hvor vi bygger specifikke ender til særlige formål, skriver han. ’I vores samarbejde med partnere og på vores egne enheder vil vi fokusere utrætteligt på at levere fremragende og problemfrie brugeroplevelser på tværs af hardware, software og tjenester.’

Mange analytikere har påpeget, at det netop er den tætte integration mellem hardware og software, og indbyggede adgang til onlinetjenester, der har fungeret for Apple med produkter som iPod, iPad og iPhone.

Microsoft-bossen slutter brevet af med at forklare, at firmaet fokuserer på at udvikle helt nye former for gadgets, der kan bruges mere intuitivt, blandt andet via berøring, bevægelser og med tale.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik