Persondata politik

TV: Glem privatlivet - Check in med dit ansigt på Facebook

Et nyt særligt overvågningskamera er på vej. Det kan scanne dit ansigt, og genkende dig fra Facebook, så du får fine tilbud på de steder du besøger. Men eksperter er skeptiske. SE TV-KLIP

« Forrige
1 af 3
Næste »
 

Se hvordan Facedeals-kameraet fungerer - i tv-klippet herover
---------------------------

Forestil dig, at du sætter dig mageligt til rette på en barstol på din stamcafé. Du kigger lidt rundt i lokalet, og taler med dine venner - og vupti - du modtager en sms fra caféen, der tilbyder dig en gratis drink, som du inkasserer i baren.

Men kun hvis du accepterer, at baren må 'checke' dig ind på caféen gennem et kamera, som genkender dit ansigt fra Facebook.

Dette kan blive virkelighed, hvis 'Facedeals'-kameraet kommer på markedet. Produktet er udviklet af amerikanske opfindere hos selskabet Red Pepper, som ser store kommercielle muligheder i, at folk checker in på Facebook - altså opdaterer deres status om, hvilket sted i verden de befinder sig.

Læs også:

Se også: Sådan kan du hjælpe dit barn på Facebook

- Hvorfor er Facebook check-ins ikke blevet allemands-eje. Check-ins starter en kraftfuld mekanisme, hvor virksomheder kan tilbyde rabat til loyale kunder. Men kun få virksomheder, og endnu færre kunder drager fordel af dette, lyder det fra Red Pepper i deres PR-video for Facedeals.

Kameraerne lærer dit udseende at kende
Således går opfindernes idé ud på, at en masse virksomheder skal installere Facedeals-kameraer i deres café, tøjbutik, eller hvad de nu ejer.

Facebook-brugeren skal så gå ind og tillade, at Facedeals-app'en får adgang til hans private profil - og herefter vil kameraerne automatisk checke ham ind, når de genkender hans ansigt, så alle vennerne kan se, at vedkommende har besøgt dette sted. Kameraerne lærer dit udseende at kende, gennem de Facebook-fotos som dine venner har tagget dig i fra ferien eller byturen.

Til gengæld modtager den genkendte Facebook-bruger et godt tilbud, som er skræddersyet til ham, ud fra de ting som han har klikket 'synes godt om' på Facebook.

Læs også:

Se også: Ny Facebook-butik på vej

Hvad hvis data bliver stjålet?
Resultatet er ren win-win: Brugeren får et godt tilbud på et produkt, og virksomheden får billig eksponering på Facebook. Og nårh ja - så mister brugeren selvfølgelig også lige retten til privatlivets fred, påpeger skeptikere:

- Dette bekymrer mig, skriver Anna Brading, fra nyhedssitet om sikkerhed Sophos, på sin blog.

- Hvor sikkert vil dataen blive lagret? Kan virksomhedene sælge data som de har indsamlet. Og hvad hvis data bliver stjålet?, lyder det bekymret fra sikkerhedseksperten.

Red Pepper understreger, at Facedeals ikke er en del af Facebook. De arbejder i øjeblikket på at finde et nyt navn, så produktet kan komme på markedet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik