Teknologi

Test: Luksusfjernsynet du langsomt vil elske

LG's seneste topmodel er en kostbar guldklump, der skal elskes langsomt i gang - men så bliver du også vild med det

  • LG's topmodel ligner en edderkop her set 'fra toppen'. (PR-foto)
« Forrige
LG's topmodel ligner en edderkop her set 'fra toppen'. (PR-foto)
1 af 4
Næste »

EKSTRA forbrug

Hent flere
 
5 stjerner for tv - 3 for smart-teknik!
Ekstra Bladet:
0 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

SMARTE FJERNSYN: Hvad lægger du vægt på? Skriv din kommentar i debatten under artiklen

Jeg har de seneste måneder slæbt fjernsyn ind...ud....ind...og ud igen.

Forleden anmeldte jeg Samsungs Smart TV, der er fantastisk flot - men mindre smart, når det gælder det smarte.

Og det seneste slæberi med kasser er også i den ret dyre kategori, nemlig LG's topmodel (55 tommer): LM960V.

Tuner gav knas
Vi er her i den absolut høje ende af 'forbruger-fjernsyn': Dyrt, tyndt, avanceret, hele pakken.

Igen vil jeg skille min anmeldelse op i to dele: Hvor meget 'fjernsyn' får du for pengene? Og hvad med alt det smarte - kan det bruges til noget?

Jeg har begge gange testet med tv-signal (kabel) fra YouSee. Og hvor Samsungs-fjernsyn ubesværet lagde kanalerne ind og viste de forskellige programmer i absolut topkvalitet, så havde jeg en del udfordringer med LG's model.

SPECIFIKATIONER: Det kan LG's fjernsyn

Dels fangede tuneren ikke kanalerne ordentligt - og jeg har virkeligt forsøgt med mange indstillinger og gentagne gange 'autosøgt' programmerne. Og de programmer, der så blev fundet, led i nogen grad under, at fjernsynet tilsyneladende kræver meget gode tv-signaler for at 'levere varen'.

Knivskarp HD
Jeg erkender, at jeg er absolut teknisk lægmand - for hvis man læser den meget avancerede test her fra hjemmesiden Flatpanels.dk, så kan LG's model faktisk godt viser fremragende tv-billeder.

Og det kneb da heller ikke, når det kom til signaler fra andet end kabel-tv-nettet.

TEST: Samsungs smarte 'lidt-for-smart' TV

Både Blu-Ray og HD-signaler fra mit Apple TV stod så sprødt og flot, at man faktisk ikke kan forlange bedre.

Modsat Samsungs fjernsyn så leverede LG's højttalere også absolut godkendt lyd. Naturligvis understøtter modellen 3D - noget, som jeg ikke havde mulighed for at teste ordentligt.

Bruger ikke det smarte
Når det gælder 'alt det smarte', så er LG også OK med.

Fjernsynet er fyldt med internet-muligheder, spil og andre computerprogrammer, der gør det muligt at behandle fjernsynet som en computer. Men som i min anmeldelse af Samsungs Smart TV: Det er kun næsten som en computer.

LG er imidlertid ganske velkørende på sin Smart TV-platform. Altså når man tager højde for, at det IKKE er en computer og slet ikke giver samme oplevelse, som du har på din computer eller iPad.

Min oplevelse er, at LG har formået at lave en hurtigere Smart TV-platform end Samsungs. At jeg så ikke havde ret meget lyst til at bruge funktionerne, er en anden sag.

Efter to tests af smarte tv er min fornemmelse i hvert fald helt klar: Jeg savner ikke de smarte funktioner, fordi de opfylder ikke et behov, jeg ikke allerede får dækket (bedre) andre steder.

Konklusion: Ender med kærlighed
LG har ikke sparet på noget i modellen her. Heller ikke på prisen.

Derfor skal karakterne også gives med varsomhed, når man forlanger, at folk punger så meget ud for noget, der måske kun spiller halvt.

Jeg har som nævnt et helt frisk grundlag for en sammenligning, nemlig med Samsungs UE55ES8005 TV. Her var der også tale om 55 tommer i fremragende tv-kvalitet - men med nogle markante sygdomme i de smarte funktioner.

LG er 'mere ren' i sine smarte funktioner. For eksempel er der ikke noget pjat med ubrugeligt 'finger-hænder-styring', men derimod en ekstra og intelligent fjernbetjening, der fungerer som en forlænget hånd oppe på skærmen.

Billede- og lydmæssigt er LG på højde med - og en smule foran Samsung - der til gengæld har et blændende design, som jeg klart foretrækker over LG's ellers stilrene linier.

Hvis jeg kunne 'vælge det smarte' ud af de to fjernsyn, tog jeg nok Samsung på grund af designet - men jeg kan fint overtales til at leve med LG's luksusmodel, som du med tiden helt sikkert vil elske.

LG LM960V (55 tommer) er netop nu set til fra 25.000 kroner. Fås også i 47 tommer til fra godt 20.000 kroner. Modellen lander til efteråret i en model med 84 tommer.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik