B&O Play bygger stor lyd ind i små biler

Ford, Harman og B&O Play i usædvanligt samarbejde om ny Fiesta

  • Lyd i biler er ikke blot et spørgsmål om at sætte en radio og to højttalere ind. I hvert fald ikke hvis man vil have en stor lydoplevelse ud af det. Foto: Ford
Lyd i biler er ikke blot et spørgsmål om at sætte en radio og to højttalere ind. I hvert fald ikke hvis man vil have en stor lydoplevelse ud af det. Foto: Ford

Huawei har gjort det med Leica. Samsung med AKG. De låner af hinandens viden og ikke mindst varemærker til at lave produkter med bedre kameraer eller bedre lyd.

Og nu er tiden så kommet til Ford, der sammen med B&O Play og Harman bygger stor lyd ind i den nye Ford Fiesta.

Se også: B&O Play skrumper højttaler til micro

Fra luksus til hverdag
Forleden blev samarbejdet fysisk vist frem i København, hvor det mest af alt var evnen til at lukke øjnene og åbne ørerne op, der blev brug for.

Under eventen var der nemlig rigelig mulighed for både at prøve lydsystemet i den nye bil og i dybden høre og se detaljerne i det.

Der er sådan set ikke noget nyt i, at man kan købe sig fattig i bilradioer. Men ofte har avanceret lyd været forbeholdt dem, der køber de dyreste modeller hos Mercedes, Audi og BMW. Eller nørderne, der bogstaveligt talt bygger lyden ind selv.

Se også: Apples næste projekt er en iCar

Her er en af teknikerne hos Ford i gang med at kalibrere lyden i den nye Fiesta. Foto: Ford Her er en af teknikerne hos Ford i gang med at kalibrere lyden i den nye Fiesta. Foto: Ford  

Harman overtog B&O-gren
For B&O Plays vedkommende er det første gang, at mærket kommer ud på fire hjul. Harman, der producerer højttalerne, er derimod en garvet spiller og har flere gange tidligere leveret lyd til biler.

Bang & Olufsen, der er moderselskab for B&O Play, har i flere år haft sin egen afdeling for autolyd i superklassen. Den er i dag overtaget af Harman.

Derfor var det også naturligt for B&O Play at lege med, da muligheden for at lave lyd til mindre biler sammen med Harman og Ford viste sig.

Se også: B&O Play lancerer ny højttaler - Styres 'i hatten'

Sådan ser forstærkeren ud, som placeres under det forreste passagersæde. Foto: Ford Sådan ser forstærkeren ud, som placeres under det forreste passagersæde. Foto: Ford  

Kalibreret under udvikling
Ideen bag systemet er naturligvis at fylde bilen med de rigtige højttalere, men også at få dem til at spille perfekt sammen i det meget begrænsende rum, som en lille bil er.

Det betyder, at der er brugt både mennesker og teknologi til at kalibrere lyden så godt, som det er muligt. Og i alle situationer, hvor bilen enten holder stille eller drøner afsted på motorvejen. For eksempel er der lyttet til flere end 5000 sange for at tune det 675-watt lydanlæg perfekt.

Kalibreringen er dog alene sket i selve udviklingen af systemet. Når det først er sat i, er det kun bilens fart, der måles og tages hensyn til ved automatisk at tilpasse volumen til støjniveauet.

Se også: Må din kone ikke køre bilen? Så er du sikkert fra Jylland

Højttalerne er brandet med B&O Play's navn, men det er Harman, der har bygget dem. Foto: Ford Højttalerne er brandet med B&O Play's navn, men det er Harman, der har bygget dem. Foto: Ford  

Sælges ikke til basismodel
Prisen for det B&O Play-brandede lydsystem er endnu ikke offentliggjort.

Forvent et niveau omkring prisen for en dyrere iPhone 7 Plus - altså under 10.000 kroner.

Du skal også købe en lidt dyrere Ford Fiesta 2017 for at få adgang til systemet. Det sælges nemlig ikke som ekstraudstyr til basismodellen.

62098424.png Biler - 8. maj 2017 Autoværn redder rallykørere fra afgrunden

Her er alle enhederne, der sættes i bilen - den største (bagerst) er naturligvis subwooferen, der ligger i bagagerummet på reservehjulets plads. Foto: Ford Her er alle enhederne, der sættes i bilen - den største (bagerst) er naturligvis subwooferen, der ligger i bagagerummet på reservehjulets plads. Foto: Ford

Se også: Amerikansk bilsalg skuffer fortsat - bilaktier falder

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil