Derfor har nogle opslag på Facebook pludselig kæmpe skrift

Har du også undret dig over, hvorfor nogle opslag pludselig ser anderledes ud? Der er en god grund

  • Facebook har forstørret skriften - på nogle opslag. Foto: AP
Facebook har forstørret skriften - på nogle opslag. Foto: AP

Måske har du også lagt mærke til det på det seneste: Nogle opslag på Facebook står pludselig skrevet med meget store bogstaver i forhold til, hvad de plejer at gøre. For eksempel som her:

 

Der er dog en god forklaring, hvis man skal tro den engelske avis Metro.

Ifølge avisen skyldes det, at Facebook for nyligt ændrede både deres app og desktop-version. I ændringen indgår det, at korte status-opdateringer automatisk skrives med en større skrift.

Den store skriftstørrelse har ikke noget med opslagets popularitet at gøre og det har heller ingen betydning hvem, der skriver det.

Derimod er forklaringen ganske åbenlys ifølge Metro: det er formentlig et forsøg på at give de kortere opslag mere opmærksomhed og en bedre chance for at blive set på Facebook blandt opslag med meget tekst eller billeder og videoer.

Den store skrift kommer automatisk, hvis dit opslag er 84 tegn eller kortere (i hvert fald her på Ekstra Bladet). Emojis forstørres også.

Indgår der billeder, links eller video, vil teksten dog altid være i den normale størrelse.

I juni måned lavede Facebook også en ændring med skriften, som fik nogle brugere til at undre sig - men den var noget sværere at spotte.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil