DF: Danmark er ikke parat til at leve uden kontanter

Butikkerne skal have lov til at nægte at tage imod kontanter, mener danske købmænd - men forslaget har svært ved at få politisk opbakning

  • Talrige bankfilialer er de seneste år blevet pengeløse, men detailhandelen har ikke samme mulighed. De skal tage imod kontanter. (Foto: Kim Nielsen/Polfoto)
Talrige bankfilialer er de seneste år blevet pengeløse, men detailhandelen har ikke samme mulighed. De skal tage imod kontanter. (Foto: Kim Nielsen/Polfoto)

Der har de seneste år været flere politiske forslag om - som et forsøg - at give udvalgte butikker lov til at sige nej til kontanter.

Indtil videre er alle planer dog strandet, da særligt Dansk Folkeparti er en arg modstander af det pengeløse samfund.

- Men der er to gode grunde til, at butikkerne skal have den mulighed, siger John Wagner, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd, til Ekstra Bladet.

- Dels for at slippe for de store omkostninger til at håndtere kontanter. Dels for at skabe større sikkerhed for medarbejderne, så risikoen for røverier fjernes.

NB Mobilepay Dansk Supermarked.jpeg EKSTRA Tech Kæmpe tema - Skal vi have papirpenge eller mobil betaling?

For tidligt at fjerne kontanterne
Men i Dansk Folkeparti er man fortsat meget skeptisk over for ideen, selvom Danmark er et af verdens mest digitale lande:

- Vi anerkender, at der en udvikling i gang, og der er en række af betalingsmåder, som er i fuld udvikling, siger Hans Kristian Skibby, der er erhvervsordfører i Dansk Folkeparti.

- Jeg bruger også selv med glæde MobilePay, men det betyder ikke, at alle forbrugere er parat til at gå over på digital betaling alene.

Se også: Ældresagen - Det kontantløse samfund rammer svage borgere

- Hvorfor ikke?

- Fordi der stadig findes borgere, som ikke kan eller vil bruge de her mulighed.

- Og det betyder, at i butikker, hvor du køber daglige fornødenheder, vil det være en uskik, hvis vi gør det muligt at nægte at tage imod kontanter, mener Hans Kristian Skibby.

NB Mobilepay Dansk Supermarked.jpeg EKSTRA Tech Kæmpe tema - Skal vi have papirpenge eller mobil betaling?

Parat til natteforsøg
Hos De Samvirkende Købmænd ærgrer John Wagner sig over, at forsøget med kontantløse butikker er strandet:

- Dansk Folkeparti har ret i, at det kan være svært for ældre mennesker, der af princip ikke vil bruge et betalingskort.

- Men man kunne jo begynde med at tillade butikkerne at være kontantfrie fra fx 20 om aftenen til næste morgen.

Se også: IT-Branchen - Danskerne er klar til pengeløse butikker

Og det forslag møder nu en udstrakt hånd fra partiets erhvervsordfører:

- Om 10 år er vi sikkert i en helt ny situation, hvor befolkningen er mere parat til at betale alt elektronisk.

- Men vi er åbne over for ideen om, at butikker om natten kan lave et forsøg. Specielt i forhold til dem, der har døgnåbent i de store byer.

- Der giver det god mening, at man får lov til at køre nogle forsøg med kortbetaling på meget sene tidspunkter og om natten. Det kan vi godt støtte i en eller anden form, siger Hans Kristian Skibby til Ekstra Bladet.

NB Mobilepay Dansk Supermarked.jpeg EKSTRA Tech Kæmpe tema - Skal vi have papirpenge eller mobil betaling?

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen