Dommen er ude: Derfor skal du IKKE købe iPhone 8

Hvis du går efter Apples bedste model, er iPhone 8 ikke noget for dig - men tør du satse på iPhone X i stedet?

03:48
Se præsentationen af de nye iPhones her. Video: AP

Solid.

Det er med et enkelt ord, hvad nogle af verdens bedste techanmeldere i dag kalder Apples nyeste iPhones, 8 og 8 Plus.

Som bekendt blev de to modeller og den kommende iPhone X præsenteret i sidste uge. Og mens vi altså skal vente til november, før iPhone X sættes til salg, er iPhone 8 og iPhone 8 Plus i butikkerne fra på fredag.

iPhone 8 Plus får en særlig funktion kaldet Portræt Lyssætning, hvor du som en professionel kan tage portrætter - og både under og efter optagelsen kan styre, hvordan lyset 'skal ligge' i dit foto. Foto: Apple
iPhone 8 Plus får en særlig funktion kaldet Portræt Lyssætning, hvor du som en professionel kan tage portrætter - og både under og efter optagelsen kan styre, hvordan lyset 'skal ligge' i dit foto. Foto: Apple
 

Se også: Pas på: Ny opdatering fra Apple kan slå dine programmer ihjel

Forældet design trækker ned
Netop ved at have lanceret hele tre topmodeller skaber Apple ifølge anmelderne et dilemma for sig selv og kunderne. iPhone 8 og 8 Plus er nemlig i direkte konkurrence med iPhone X. hvor det er svært at give en endelig anbefaling, før sidstnævnte er kommet ud og kan anmeldes.

Generelt er anmeldelserne dog enige om, at 8-serien bygger på et tre år gammelt design, der blev lanceret i 2014 med iPhone 6. Så selv om telefonerne har langt bedre kameraer, glas på begge sider og en lynhurtigt processor indbygget, burde iPhone 8 snarere have heddet iPhone 7S.

Interaktivt element

Her er det godt
Der er alligevel flere positive ting at fortælle om iPhone 8 og iPhone 8 Plus.

Nyhederne er trådløs opladning (men laderen er dyrt ekstraudstyr/red.), forbedret display med True Tone-teknologien og et lidt hurtigere kamera med forbedret 4K-videooptagelse.

Telefonerne er og føles også behageligt tungere, ligesom de nu understøtter AR-programmer. Lyden i de indbyggede højttalere er fantastisk og ifølge Apple 25 procent højere end før.

Nej, iPhone 8 og iPhone 8 Plus er ikke vandtætte, men alene vandafvisende. Apples garanti dækker derfor heller ikke en vandskade. Foto: Apple
Nej, iPhone 8 og iPhone 8 Plus er ikke vandtætte, men alene vandafvisende. Apples garanti dækker derfor heller ikke en vandskade. Foto: Apple
 

Se også: Test: Galaxy Note 8 er en kæmpe gave til ægte fans

Hvad skal købe hvad?
Hvis du vil have det bedste, som Apple kan levere i en iPhone, er iPhone 8 og iPhone 8 Plus - på papiret - de rigtige. Men det er altså kun en måneds tid endnu.

Anmeldernes råd: går du efter det bedste, så vent på iPhone X. Hvis du altså har råd og tør vente. For ventetiden kan blive meget lang, da modellen ventes at gå i restordre allerede fra første salgsdag.

Har du derimod ikke lyst eller råd til at betale så meget for en iPhone, kan iPhone 8 og iPhone 8 Plus godt være en mulighed. Særligt for dem, der har en iPhone 6 eller ældre, som de snart skal have skiftet.

Ejer du en velfungerende iPhone 6S eller 7/7 Plus så behold telefonen og vent med at beslutte dig, før du faktisk har brug for en ny.

07:16

Få alt at vide om iOS 11, der blev frigivet tirsdag. Video: Ekstra Bladet TV

New York Times: En værdig opgradering

Farhad Manjoo skriver i sin anmeldelse, at iPhone 8 og iPhone 8 Plus begge er solide opgraderinger, før næste generation kommer med iPhone X.

Særligt dem, der har en iPhone med flere år på bagen, vil få stor glæde af modellerne. Som en række andre anmeldere ærgrer han sig dog over, at designet er tre år gammelt og tæt på at være forældet.

Se også: Kæmpe opdatering i dag: iPhone og iPad får nyt liv


Videoanmeldelsen fra The Verge

The Verge: Det er 'en iPhone'

Nilay Patel fra The Verge mener, at designet af de to telefoner er uinspirerende, de er dyrere end iPhone 7 og 7 Plus, og så er prisforskellen mellem den dyreste iPhone 8 Plus og den billigste iPhone X så lille (450 kroner/red.), at man alene af den grund bør overveje at vente på X.

Teknologi - 13. sep. 2017 - kl. 13:36 Efter Apples prischok: Så meget kan du spare på ny iPhone


Videoanmeldelsen fra CNET.

CNET: Status quo er opgraderet

Scott Stein fra CNET kalder iPhone 8 for en god opgradering af iPhone 6S. Men først til november ved vi, om iPhone X også er bedre, som meget i dag tyder på, at modellen er.

CNET har i øvrigt lavet en interessant test af kameraet i iPhone 8 Plus. Her konstaterer anmelderen, at kameraet nu nærmer sig kvaliteten i et spejlreflekskamera.

Teknologi - 13. sep. 2017 - kl. 06:10 Apple kalder den verdens bedste: Men ny iPhone er alt for dyr


Videoanmeldelsen fra Engadget.

Engadget: Forandringer i små doser

Chris Velazco fra Engadget lægger i sin anmeldelse vægt på, at det forældede design, manglende vandtæthed og kameraer, der stikker ud på bagsiden, trækker klart ned.

Derimod taler det for et køb af iPhone 8 og iPhone 8 Plus, at telefonerne har fået trådløs opladning, er lynhurtige med den nyeste A11-processor, og at kameraerne stadig er fremragende.

Find flere anmeldelser her.

Teknologi - 12. sep. 2017 - kl. 22:13 Øv altså: Danmark blev snydt for Apples magiske ur

Snart Black Friday: Få overblik og tilbud hos PriceRunner
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen