Driller din iPhone efter opdatering? Nu kommer Apple til undsætning

Har netop frigivet ny version af iOS 11, der skal rette fejl og gøre styresystemet mere driftssikkert - skal hjælpe på både iPhone og iPad

iPad har fået en særlig dock til programmer i iOS 11. Foto: Apple
iPad har fået en særlig dock til programmer i iOS 11. Foto: Apple

SENESTE: iOS 11.0.2 er frigivet

Telefoner, der løber alt for hurtigt tør for strøm. Programmer, der går spontant ned. Og funktioner, der driller eller helt svigter.

Sådan har oplevelsen været for nogle af de mange, der forleden valgte hurtigt at opdatere til Apples seneste mobile styresystem kaldet iOS 11.

Se også: Netflix forbedrer billedkvaliteten på disse iPhones

Retter fejl og forbedrer drift
Men tirsdag aften kom Apple så brugerne til undsætning med den første af sikkert flere forbedringer af iOS 11.

Den nye version hedder iOS 11.0.1 og indeholder en række af fejlrettelser, ligesom det ventes, at styresystemet kører mere driftssikkert med den seneste versioner.

For eksempel fejlede Skype på vores iPhone 8 Plus, indtil iOS 11.0.1 blev installeret i aftes. Et problem med Outlook-mail på iOS-enheder skulle også være blevet løst nu.

Sådan opdaterer du din enhed

Uanset du bruger en iPhone, iPad eller iPod Touch, er vejen til en opdatering den samme.

Du skal på alle iOS-enheder gå via ’Indstillinger’ videre til punktet ’Generelt’ og herefter til ’Softwareopdatering’, hvor du kan se, om iOS 11 er klar til dig. Husk, at enheden skal være opladt eller sat til en lader, og den skal være tilsluttet wi-fi.

Teknologi - 20. sep. 2017 - kl. 21:33 Dommen er ude: Derfor skal du IKKE købe iPhone 8

Husk at opdatere apps
Man skal dog huske på, at fejl ikke alene udløses af det nye styresystem, men også af de programmer man bruger.

Hvis udviklerne af en app ikke har optimeret deres program til iOS 11, kan det fejle. Det kan det naturligvis også, hvis man som bruger 'glemmer' at opdatere det.

Så hvis du fortsat har problemer med din iPhone eller iPad, efter at iOS 11.0.1 er lagt på, så tjek lige om du har opdateret alle programmer på den.

Hvis det ikke løser sagen, er der ofte ikke andet at gøre end at vente tålmodigt, indtil Apple forhåbentligt snart kommer til undsætning med en ny version af styresystem.

Se også: Kæmpe opdatering i dag: iPhone og iPad får nyt liv

Tip os: Hvordan oplever du iOS 11?

Gik din enhed i koks? Eller fungerer iOS 11, som styresystemet skal?

Ekstra Bladet vil gerne høre om dine erfaringer med Apples nyeste mobile styresystem.

Send en mail til tech@eb.dk og fortæl, hvordan opdateringen er forløbet på dine enheder. Husk at skrive hvilke enheder du har opdateret på.

Se også: Pas på: Ny opdatering fra Apple kan slå dine programmer ihjel

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen