Er din radio død? Her er forklaringen

Det digitale DAB-net blev slukket permanent natten til søndag - det kan betyde døde radioer søndag morgen

03:27
Hvad betyder lukningen af DAB-nettet for dig? Få svaret her. Video: Ekstra Bladet TV

Det kan blive en stille søndag i tusindvis af køkkener og hjem landet over. For natten til søndag blev der slukket permanent for det digitale DAB-radionet. Erstatningen hedder DAB+ og giver plads til flere radiokanaler end tidligere.

Ekstra Bladet Radio og BBC World er de to første kanaler, der blander sig i kanaludvalget, når du genindstiller dine radiokanaler i morgen.

De eksisterende DAB-kanaler som P1, P3 og flere kommercielle radiokanaler fortsætter naturligvis på DAB+. Det samme gør de regionale P4-stationer, der allerede i dag sender på DAB+ nettet.

Sådan får du lyden tilbage

Mange radioer har et DAB+ mærke på forsiden eller i bunden. Hvis din radio har det, skal du alene sørge for at genindstille kanalerne søndag morgen.

Selv om DAB+ mærket mangler, kan din radio godt være DAB+. Tjek det ved at genindstille kanalerne, og søg så efter en af DR’s regionale kanaler. Hvis du allerede nu kan høre for eksempel DR Nordjylland, så er din radio DAB+ - men husk at genindstille igen søndag morgen.

Hvis din radio ikke er DAB+, men den har en AUX-lydindgang, kan du overveje at købe en ekstern DAB+ tuner. Den kan dog vise sig at være en både dyr og bøvlet løsning, hvor det bedre kan betale sig for dig at skifte til en ny radio.

Få flere råd på mereradio.dk.

Mange radioer i fare
Der er op til slukningen af DAB-signalet gennemført en omfattende kampagne for at få danskerne til at tjekke deres digitale radioer. Og gerne skifte dem ud, hvis de ikke understøtter DAB+.

Ifølge Tobias Enné, der er talsperson for sekretariatet Mere Radio, vil mellem 200.000 og 400.000 af de digitale radioer nemlig ikke fungere længere. Får man ikke løst problemet i dag, betyder det derfor døde radioer til morgenkaffen søndag.

- Der er heldigvis mange DAB-radioer, som er klar til format-skiftet i Danmark, nemlig typisk modeller, der kom på markedet efter 2012, forklarer Tobias Enné til Ekstra Bladet.

- Ejerne af dem behøves ikke at foretage sig andet end at få tjekket, at deres radio understøtter DAB+.

Derfor slukkes DAB-signalet

I dag kan man høre radio på flere måder i Danmark: via det normale FM-radionet, via det digitale DAB-radionet, via kabelnettet og via internettet.

Fra på søndag forsvinder DAB for at give plads til DAB+. Her er den største forskel til tidligere, at der bliver plads til 18 nye radiokanaler.

Modsat FM-radionettet så er DAB+ ikke landsdækkende, men vil fra begyndelsen dække mere end 80 procent af landet. Godt 40 procent af alle danskere har i dag en digital radio.

Teknologi - 28. sep. 2017 - kl. 18:40 Dansk netradio springer ud som voksen: Så mange kan høre med

Ikke bedre lyd
Hvis man i dag hører radio på for eksempel sin mobiltelefon, tablet eller computer, bliver man ikke i øvrigt berørt af ændringerne.

- Her fortsætter radiolytningen, som du allerede kender det, understreger Tobias Enné.

Selv om DAB+ nu giver plads til flere kommercielle radiokanaler, betyder overgangen til det nye system ikke, at du får bedre lyd eller større dækning end tidligere:

- Den helt store fordel er, at man får plads til flere kanaler.

- At gå fra DAB til DAB+ svarer lidt til at gå fra at køre på en lille landevej til en stor og bred motorvej.

11. januar 2017 gik Norge - som det første sted i verden - over til alene at sende radio digitalt. Det mærkede blandt andre 98-årige Judith Haaland, der måtte sige farvel til sin meget gamle radio og skifte til DAB. Foto: Mark Lewis/AP Tech 900.000 er ramt: Nu går der koks i radioen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen