Teknologi

Farvel Kina: Huawei mister amerikansk iPhone-designer

Skulle hjælpe Huawei med at udvikle en mere flydende brugerflade til firmaets populære smartphones

  • Huawei har de seneste år ædt så stor en andel af mobilmarkedet, at det kinesiske firma i dag sidder på en solid 3. plads - kun overgået af Samsung og Apple. PR-foto
Huawei har de seneste år ædt så stor en andel af mobilmarkedet, at det kinesiske firma i dag sidder på en solid 3. plads - kun overgået af Samsung og Apple. PR-foto

Den kinesiske mobilproducent Huawei mister en af sine mest profilerede designere.

I 2015 blev amerikanske Abigail Brody ansat og udpeget som den, der skulle gøre brugerfladen på Huaweis mobiltelefoner mere flydende og simpel at bruge.

Dem, der kender Huaweis mobile Android-brugerflade, vil sikkert nikke genkendende til fornemmelse af, at man drukner i unødvendige programmer og ikke har den samme brugeroplevelse som på for eksempel en iPhone.

Så der var og er brug for en forbedring.

Se også: Presset HTC vil have dig til at klemme mobilen

Hentet hos Apple
Og netop den kvalitet - at kende brugerfladen i iOS-styresystemet ned i mindste detalje - har Abigail Brody. Før hun blev hyret af Huawei, arbejdede hun en årrække med netop dette hos Apple.

Ifølge The Information skyldes bruddet med Huawei, at den amerikanske designer aldrig fik den indflydelse, hun var blevet lovet. Selv afviser hun at kommenterer bruddet, udover at det sker af 'personlige årsager'.

Der har i denne og tidligere ansættelser af udenlandske topfolk angiveligt også været alt for langt mellem den kinesiske og vestlige kultur.

Se også: Test af Huawei P10 - En godkendt kedelighed

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil