Frygt for ID-tyveri driver nye forsikringer frem

Hjælper med at rydde op, når skaden er sket - men dækker ikke tabet

  • Danskerne er blandt de mest digitale i verden. Vi handler flittigt på nettet, men er også nemme ofre for svindlerne, der er blevet mere udspekulerede og målrettede. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Danskerne er blandt de mest digitale i verden. Vi handler flittigt på nettet, men er også nemme ofre for svindlerne, der er blevet mere udspekulerede og målrettede. Foto: /ritzau/Jens Dresling

Mens antallet af indbrud er på sit laveste i 20 år, eksploderer databedragerier i disse år over for private og virksomheder. 

Som Ekstra Bladet flere gange har afdækket, er konsekvenserne store, når man narres af afrikanske netsvindlere eller udspekulerede tyve stjæler ens Nem-ID og nøglekort.

Det kan i værste fald betyde en lænset konto, dyre hurtiglån og store indkøb i offerets navn.

jaegerspris-lod-sig-narre-paa-singledk-snydt-for-over-100000-kroner Samfund - 27. feb. 2017 Mariann mødte kæreste online - Han har lænset mig for alt

Fortvivlede kunder
Udviklingen har fået flere af landets forsikringsselskaber til at tilbyde forsikringer mod identitetstyveri. Typisk som en del af indboforsikringen eller et ekstra element til kunder med mange forsikringer.

Men nu vil et af selskaberne, Tryg, også sælge forsikringen som et selvstændigt produkt.

For 99 kroner om året får man adgang til rådgivning og praktisk hjælp, både til forebyggelse og når skaden først er sket, når skaden først er sket. Derimod dækkes tabet ikke via ID-forsikringen:

- De fleste, der ringer, har brug for hjælp til at stoppe et misbrug. De har fået fakturaer, lån eller andre ting, som skal stoppes, forklarer Frederik Sjørslev Søgaard, der er direktør for pris-og produktudvikling hos Tryg.

- Her hjælper vi med oprydningsarbejdet. Det kan være at tage kontakt til virksomheder, RKI, banken og inkassatorer for at afvise de her uretmæssige krav.


Mariann er et af ofrene for netsvindel. Her fortæller hun om en video, svindlerne sendte til hende. Ifølge den ventede der den 62-årige førtidspensionist en stor formue, hvis bare hun hjalp den opdigtede kæreste med at komme til Danmark. Videoreportage: Jakob Jørgensen

- Det kan lyde som en banal opgave. Er det også det?

- Det kan været ret omfattende med stakkevis af rudekuverter, der dumper ind af døren. Vi møder ofte nogle fortvivlede kunder, der har meget svært ved at overskue, hvordan de skal gribe det her an og hvem de skal kontakte for at få stoppet betalingskravene, siger Frederik Sjørslev Søgaard.

- Nogle af kunderne har også ladet sagen ligge i for lang tid, fordi de ikke ved, hvordan de skal gøre. 

- Hvorfor det?

- Det er meget tidskrævende og kan virke som en håbløs opgave at gå i gang med for den enkelte.

- Her kan Tryg med en anden autoritet gå ind og tale med virksomhederne, når sagen skal løses, mener Frederik Sjørslev Søgaard.

ok hacker Tech Vær smartere end hackerne - Sådan undgår du at blive deres næste bytte

Topdanmark: Under 10 sager
Hos Tryg hjælper man næsten dagligt kunder i forbindelse med et ID-tyveri, men billedet ser lidt mere afdæmpet ud hos andre selskaber:

– Der er meget, meget få tilfælde - under 10 i alt - hvor kunder har haft brug for den hjælp, der er i forsikringen, forklarer Jens Langergaard, der er kommunikationschef i Topdanmark, men understreger, at det er naturligt, at muligheden for rådgivning nu følger med indboforsikringen.

- I takt med at vores øgede brug af onlinehandel, sociale medier og digitalisering øges risikoen for, at man kan blive generet af identitetstyveri. Og så er det naturligt, at forsikringen følger med.

Se også: Bombe under NemID - Sådan snyder kriminelle sig til dit nøglekort

Hos Alm. Brand svarer antallet af henvendelser til niveauet fra samme periode sidste år. Men der er kommet flere sager i årene siden 2012, hvor selskabet indførte id-sikring:

- Kigger vi på første kvartal af 2017, kan vi se, at der i de første måneder er en stigning af ID-Tyveri, hvor Nem-ID er brugt. Derimod er der næsten ingen henvendelser med forbindelse til Microsoft-svindel, forklarer Kristjan Jørgensen, der er pressechef hos Alm. brand.

- Dette er stort set en modsætning af, hvad vi så i samme periode i 2016.

Senere på året er antallet af sager om ransomware eksploderet:

- Hvor kunderne tidligere kunne spotte en falsk mail, er disse nye mails utrolig godt lavet.

- De tilfælde, vi har set, har alle været mail med overskriften 'faktura'. Typisk er afsender et firma, man tidligere har handlet hos og har tillid til.

rejsekort-svindel-med-app-kl-1445-paa-vesterport-station-hovednedgang- 112 - 29. nov. 2016 Familie dømt for fusk med rejsekortet

Tænk dig om
Hos Forbrugerrådet Tænk lyder rådet, at man grundigt skal overveje sit behov, før man betaler ekstra for en ID-forsikring:

- Det giver sikkert god mening for virksomheder at oprette de her forsikringer, fordi det kan løbe op i rigtig mange penge, hvis skaden sker. Men når man ser på den almindelige forbruger, er det mere individuelt, om en forsikring giver mening, vurderer Lea Markersen, der er jurist i Forbrugerrådet Tænk.

– Hvis folk sover bedre om natten ved at have sådan en forsikring, kan det godt give mening.

– I første omgang er det vigtigste dog, at man gør, hvad man selv kan for at sikre sig mod digitale krænkelser. Det kan man komme et godt stykke af vejen med, inden man kaster sig ud i en masse forsikringer, siger Lea Markersen og peger på appen 'Mit digitale selvforsvar' som en mulighed. Appen er gratis og finde både til iPhone og Android.

Hun råder også forbrugerne til kigge betingelserne fra ID-forsikringerne efter i kanten:

- Det er vigtigt at tjekke, om forsikringen alene giver dig adgang til rådgivning.

- Eller om selve skaden ved databedrageriet også er dækket, og hvad denne dækning i så fald består i.

Gode råd til forebyggelse af identitetstyveri

Vær generelt kritisk og opmærksom, klik fx ikke på links i e-mails, hvis du ikke ved, hvem afsenderen er.

Pas på, hvis du støder på konkurrencer på nettet. Der findes fx mange falske Facebook-sider, som kun har til formål at franarre oplysninger fra deltagerne.

Vær varsom med at dele personlige oplysninger, som andre kan misbruge.

Beskyt din PC, fx med både firewall, virusprogram, spamfilter og phishingfilter.

Lås din postkasse, så ingen uvedkommende kan få adgang til den, og tøm den jævnligt, så fakturaer for bestilte varer eller nye hævekort m.m. ikke fiskes op fra den.  

Husk at politianmelde mistet legitimation, så tabet nemt kan dokumenteres over for kreditorer.  

Reagér på nye krav. Læg ikke rudekuverter i skuffen.  

Kilde: Tryg

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil