Gå på nettet midt i byen: EU vil bruge formue på gratis Wi-Fi i Danmark

Der skal sættes gratis Wi-Fi op i tusindvis af europæiske kommuner - men teleindustrien ærgrer sig over planerne, som vil koste skatteborgerne 900 millioner kroner

  • Fremover kan din kommune stå bag skiltet her med penge fra EU. Teleselskaberne er rasende over, at deres forretning nu underløbes med skattekroner. Foto: All Over Pres
Fremover kan din kommune stå bag skiltet her med penge fra EU. Teleselskaberne er rasende over, at deres forretning nu underløbes med skattekroner. Foto: All Over Pres

I denne uge kom EU et skridt nærmere at rulle et kæmpe gratis Wi-Fi-netværk ud over Europa.

Politikerne er netop blevet enige om at kaste 900 millioner kroner i projektet, hvor blandt andet danske kommuner og andre myndigheder kan søge om penge til at sætte Wi-Fi op på offentlige veje og andre steder, hvor der kommer mange mennesker.

WiFi4EU hedder projektet, der har været længe undervejs. Formelt mangler det at blive endeligt godkendt, men det ventes, at projektet sættes i gang senere på året.

Se også: Hård kritik af Jens Rohde - Han gør din mobilregning dyrere

Fjerner forbud mod gratis Wi-Fi
Initiativet betyder samtidig en ændring af Danmarks strenge regler for, hvordan det offentlige tilbyder gratis netadgang.

Indtil nu har det været forbudt for kommunerne vilkårligt at tilbyde gratis tjenesteydelser som Wi-Fi, da det ødelægger det private marked.

Ifølge et notat fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er det imidlertid et krav, at loven laves om i Danmark, så for eksempel en kommune frit kan sætte gratis Wi-Fi op, som det passer dem.

De nuværende begrænsninger, hvor det offentlige alene må tilbyde gratis netadgang til en borger en time hvert døgn, skal fjernes, er kravet fra EU. Og ikke alene for de myndigheder, som får et EU-tilskud til gratis Wi-Fi, fremgår det af notatet.

Hvad mener du om EU's Wi-Fi-planer?

Se resultat

Hvad mener du om EU's Wi-Fi-planer?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

rejsende-i-koebenhavns-lufthavn Tech Giv dit teleselskab fingeren - og spar kassen

Teleselskaber: EU ødelægger vores forretning
Hos teleindustrien i Danmark ærgrer man sig over forslaget. Særligt fordi det offentlige fremover får lov til at give ubegrænset gratis netadgang:

- Det ser ud som om, at det er gratis teleydelser, der ligger øverst i skuffen for at legitimere EU-projektet, lyder det fra Jakob Willer, der er direktør for organisationen Teleindustrien. Og han henviser ikke alene til det nye Wi-Fi-projektet.

15. juni bliver det nemlig også et krav, at teleselskaberne fjerner ekstrabetaling, når man bruger sin mobiltelefon i udlandet.

Det er et krav, som selskaberne har kæmpet hårdt imod. Planerne om gratis Wi-Fi er derfor yderligere 'salt i såret.

Se også: EU giver Facebook og Google mundkurv på

- Først giver man gratis roaming. Og nu gratis Wi-Fi. Det sker samtidig med, at man har store ambitioner om, at der skal investeres mere i tele-infrastrukturen, og man vil fremme 5G i Europa.

- Det hænger altså overhovedet ikke sammen, når EU samtidig laver to store indgreb, der tvinger selskaberne til at give gratis roaming og fjerner lysten til at investere i nye netværk, fordi vi skal konkurrere med gratis Wi-Fi fra det offentlige.

- Det kommer til at virke modsat af de ambitioner, man har, mener Jakob Willer, som nu håber, at politikerne lægger forslaget i graven.

Teleindustrien får i notatet fra ministeriet opbakning til, at særligt problemerne med unfair konkurrence er bekymrende. Regeringen vil derfor lave en ny analyse af forslagets konsekvenser.

Mobiltelefon - priser Tips og guides Højere mobilpriser på vej - Sådan vinder du priskrigen

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil