Teknologi

Har du tjekket: Tusinder kan få nedsat licensen - men de ved det ikke

Mange ældre kan have snydt sig selv for nedsat licens, afslører tal fra Udbetaling Danmark

  • - Hvor svært kan det være at skrive på regningen: 'tjek lige om du har ret til at få licensen til halv pris', spørger pensionisten Bo Lillesøe om den manglende information om nedsat medielicens. Foto: Jakob Jørgensen
- Hvor svært kan det være at skrive på regningen: 'tjek lige om du har ret til at få licensen til halv pris', spørger pensionisten Bo Lillesøe om den manglende information om nedsat medielicens. Foto: Jakob Jørgensen

OBS: Artikel opdateret re. førtidspensionisters ret til nedsat licens

Når licensbetalerne rammer pensionsalderen, får mange af dem krav på medielicens til halv pris. Det samme gælder landets førtidspensionister, men kun for dem der har fået pensionen tilkendt før 1. januar 2003.

I dag lever flere end 300.000 op til betingelserne for at spare næsten 1.300 kroner om året. Men ifølge tal fra DR Licens er det i dag 200.000, der er registreret på listen over borgere, der kun skal have en halv regning.

Se også: 78-årige Dietlinde ser aldrig fjernsyn - Hvorfor skal jeg så betale licens?

Dermed er der 100.000 tilbage, hvoraf en ukendt andel reelt har snydt sig for rabatten. En del af dem skal måske ikke betale licens eller lever sammen med en ægtefælle, der står for licensen i huset. Men mange af dem kan have mistet et meget vigtigt supplement til privatøkonomien.

Sådan får du licensen til halv pris

Hvis du er berettiget til nedsat licens, skal du udfylde et simpelt ansøgningsskema.

Du skal en tur forbi kommunens borgerservice, der skal underskrive skemaet og bekræfte, at du opfylder kravene

Herefter sendes skemaet til licenskontoret, der fremover kun opkræver halvdelen af den normale licens

Hvis du senere tjener mere end kravet for at kunne få nedsat licens, skal du igen betale som alle andre

Du kan læse mere om nedsat licens her

Ældre Sagen: Hjælp de mindst digitale
Det er nemlig de fattigste danskere, der er berettiget til nedsat licens.

Men selv om denne gruppe ofte også er mindst digital og til stede på nettet, får ingen af dem personlig besked om, at de har ret til pengene. Og det er ærgerligt, mener Ældre Sagen:

- I de tilfælde, hvor borgerne ikke er digitale, kunne der godt være en bedre oplysning direkte til dem.

- Der er brug for, at man kigger på helheden og tager nedsat licens med, når man vejleder borgerne om pension, siger konsulent i samfundsanalyse, Ingrid Stokholm Lauridsen, fra Ældre Sagen til Ekstra Bladet.

Så lidt må du tjene

Her er kravene for at kunne få halv licens:

- hvis du er enlig, må du maksimalt tjene 19.700 kroner om året ved siden af din folkepension/førtidspension

- hvis du er gift eller samlevende, må I maksimalt tjene 39.000 kroner om året ved siden af jeres folkepension/førtidspension

- Indtægter kan fx være: indtægt ved personligt arbejde, udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, fx ratepension, underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger anden indkomst ud over folkepensionen

Kilde: Udbetaling Danmark (2016-tal)

I foreningen driver man i dag en service, hvor medlemmerne kan få gode råd om blandt andet licens:

- Når folk spørger i Ældre Sagens rådgivning, hvordan de skal søge pension eller har spørgsmål til området, laver vi en helhedsorienteret vejledning, hvor vi kigger på varmetillæg, licens og andre tillæg, som ens økonomisk situation giver mulighed for at få.

DR: Vi ved ikke hvem de er
Hos DR Licens erkender afdelingschef Rikke Sloth i en mail, at der i dag ikke sker en direkte orientering af de pensionister, som har krav på rabat:

’DR har ikke oplysninger om, hvornår en borger/hustand kommer i en situation med en tillægsprocent på 100 (dette kan i øvrigt ændre sig over tid), så DR oplyser ikke den enkelte direkte herom.’

Se også: Danskerne kan have betalt for meget i licens

Hun mener, at der er en stor usikkerhed om antallet af borgere, der har snydt sig selv. Men hun anbefaler alle at søge information på blandt andet DR’s hjemmeside:

’Muligheden for nedsat licens er udover på DRs hjemmeside og i licensregler og vejledning beskrevet utallige steder, herunder bl.a. i (digital, red.) kommunikation fra kommunerne til pensionister.’

Se også: Et flertal af danskerne ønsker at fravælge en del af DR

Skal pensionister informeres direkte om halv licens?

Se resultat

Skal pensionister informeres direkte om halv licens?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Se også: DR spørger seerne om licens: Svaret er fyldt med had

Pensionist: Hvorfor skal vi gætte os til rabatten?

- Er licens noget, vi giver hinanden - eller noget vi stjæler fra pensionisterne?

Ordene kommer fra Bo Lillesøe, der er pensionist og oprørt over, at landets fattigste pensionister selv skal finde ud af, at de kan få licensen til halv pris:

- Det er de ufaglærte, kassedamen og andre, der ikke har samme overskud som mig til at følge med digitalt, som bliver snydt, siger Bo Lillesøe.

- For man får jo ingen direkte besked på hverken licensregningen eller på andre måder om, at man har mulighed for at søge det her.

- Hvordan burde man gøre det?

- DR kan jo se på personnummeret, at man rammer pensionsalderen.

- Så hvor svært kan det være at skrive på regningen: tjek lige om du har ret til at få licensen til halv pris?

- Det er mange penge for dem, som det her gælder, mener den sjællandske pensionist.

Han er også vred over, at det er så besværligt at søge. Man skal nemlig rundt om kommunens borgerservice, have et skema underskrevet og så sendes det med posten til DR Licens.

- Oplysningerne findes jo allerede i systemet.

Bo Lillesøe brugte flere dage på at finde ud af, at han ikke var berettiget. Alligevel mener han, at systemet bør ændres:

- Jeg er selv ligeglad med den ekstra udgift.

- Men det er de svageste pensionister ikke!

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil