Teknologi

Ingen børn i aften, skat: Slå sæden fra med tryk på en knap

Ny teknologi kan sterilisere mænd efter behov - og de kan selv slå funktionen fra og til

  • For godt 50.000 kroner kan man(d) om nogle år få opereret en knap ind, der stopper eller åbner for sædlederne. (PR-foto)
For godt 50.000 kroner kan man(d) om nogle år få opereret en knap ind, der stopper eller åbner for sædlederne. (PR-foto)

Det kan være en ret definitiv beslutning at lade sig sterilisere.

Men en tysk opfindelse kan om nogle år lade det være op til manden selv, om han er parat til at få børn - eller om han vil holde en pause.

Allerede i år 2000 fik opfinderen Clemens Bimek en lille ventil patenteret, der sættes ind omkring sædlederen.

Herefter kan den opererede mand så - ved et tryk på huden - betjene ventilen.

Virker efter en måned
Der bliver dog ikke tale om en funktion, der virker fra det ene øjeblik til det næste.

Typisk skal der gå en måned fra ventilen er aktiveret til manden er 100 procent sikret mod at få børn.

Klikker han derimod den anden vej og vil være frugtbar igen, kan det ske kort tid efter.

 

Læger er kritiske
Flere tyske læger har dog kritiseret opfindelsen, der fortsat er ved at blive testet.

Blandt andet er der en risiko for, at der kan dannes arvæv omkring ventilen, som så bliver umulig at bruge.

Der er også fare for, at ventilen stoppes til, hvilket betyder, at der skal en ny operation til, siger lægerne til avisen Spiegel.

Metoden beskytter heller ikke mod kønssygdomme, som brug af et kondom gør.

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Stine Eskildsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen