Teknologi

Krig om bredbånd: Frit valg skal flytte kunder fra YouSee og Stofa

Hiper.dk dumper priserne for at få en bid af markedet for bredbånd - og det er godt, at der kommer mere konkurrence, mener Forbrugerrådet Tænk

  • Hiper.dk forsøger nu at skabe et marked af de kunder, som alene er interesseret i at købe en bredbåndsforbindelse.
Hiper.dk forsøger nu at skabe et marked af de kunder, som alene er interesseret i at købe en bredbåndsforbindelse.

Hvornår har du sidst skiftet udbyder af bredbånd eller tjekket, om du får nok for pengene?

Mange vil sikkert svare det samme, som hvis spørgsmålet handlede om deres bank og forsikring: det er længe siden.

Se også: Ny tjeneste - Her er al streaming i Danmark

Vil kun sælge bredbånd
Problemet for en række af danske forbrugere - udover almindelige dovenskab - er også, at de er bundet til et abonnement, hvor de skal sige farvel til deres kabel-tv-pakke for at få en ny udbyder af bredbånd.

Men markedet er under opbrud, fordi nogle kunder faktisk er parat til at droppe deres kabel-tv og kan slippe fri af de store selskaber. Og det vil den nye spiller, Hiper.dk, forsøge at udnytte:

- De fleste firmaer i markedet har fokuseret meget på at putte mere og mere med ned i pakken de seneste år.

- Det har været trenden, at man skal have mere for pengene: telefon, bredbånd, ugeblad og fjernsyn, siger Stig Myken, der er medstifter og direktør for det nye selskab, til Ekstra Bladet.

Se også: Nu får biograferne kniven - Nye film skal streames derhjemme

- Der er bare ikke nogen, som har taget rollen som dem, der alene leverer bredbånd.

- Så i stedet for at fortælle folk, hvilke streamingtjenester de skal se, eller hvilken musik de skal høre, vil vi hellere lade dem vælge selv.

Vil ind via dit kabel-tv-stik

Hiper.dk vil i første omgang ramme kunderne via kabel-tv-stikket.

- Kabel-tv er det, vi satser på.

- Vi har adgangen og kan få lov til at komme ind. Og der er en meget stor udbredelse, forklarer administrerende direktør Stig Myken til Ekstra Bladet.

I udvalgte områder på Sjælland tilbyder firmaet også bredbånd via fiber, ligesom man overalt i Danmark kan få bredbånd via sit telefonstik.

En del af modellen hos Hiper.dk er også, at man får den maksimale hastighed, som ens bredbåndsløsning giver - og til den samme pris for alle.

Forbrugerrådet: Godt med flere valgmuligheder
I Forbrugerrådet Tænk er man positiv over for mere konkurrence på bredbåndsmarkedet:

- Salg af bredbånd er et marked, hvor der for længe siden burde have været en regulering, som sikrede andre selskaber adgang til den kabel-tv infrastruktur, som TDC er dominerende på - og til den rigtige pris og vilkår.

Netflix logo Teknologi - 2. mar. 2016 Bygger lokal serverfarm - Nu sender Netflix film fra Danmark

- Tilsyneladende har det ikke været muligt at lave den regulering ordentligt, når man ser, hvor få udbydere der udnytter kabel-tv til bredbånd, mener cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, Martin Salamon.

- Derfor er der også brug for nye firmaer til at udfordre markedet, så det kommer til at fungere bedre.

- Det betyder nemlig meget for forbrugerne, at de faktisk har et valg på deres adresse. Og det er der en masse, der reelt ikke har i dag. Eller også har de adgang til nogle meget skæve valg.

Se også: Test - Det perfekte fjernsyn koster dig 20.000 kroner

Går efter 10.000 kunder
Hiper.dk står nu foran en kæmpe udfordring, der blandt andet skal løftes med lavere priser end hos konkurrenterne YouSee (TDC, red.) og Stofa:

- Vi er overbevist om, at der sidder nogle kunder inde bag 'dæmningen' hos de store selskaber. Kunder, som bare ikke har adgang til at få det frie valg, vurderer Stig Myken fra Hiper.dk.

- Det er selvfølgelig ikke 2/3 af markedet, men kunderne er der, og de er meget afklaret om, at de ikke længere bruger deres tv-abonnement til noget som helst, mener han.

Screen Shot 2016-01-22 at 17.30.35.png Teknologi - 23. jan. 2016 Sort skærm truer - men dit fjernsyn kan allerede være digitalt

- Hvor mange kunder skal I have for, at det her kan løbe rundt?

- 10.000 er vores første vigtige mål.

- For når vi rammer 10.000 kunder, kan forretningen løbe rundt, og det bliver nemmere at udvide.

Forbrugerrådet Tænk: Måske er mobilt bredbånd bedst

Der er flere ting, du som bredbåndskunde bør overveje, når du undersøger markedet:

- Man skal som kunde kigge på, hvad man faktisk har brug for.

- Hvis du fx spiller meget på nettet, skal du sørge for at have en hurtig upload og download.

- Hvis du alene streamer film og serier eller læser ting på nettet, kan du måske klare dig alene med en hurtig download. Og husk så at dine behov kan ændre sig, lyder rådet fra cheføkonom Martin Salamon i Forbrugerrådet Tænk.

- Husk samtidig løbende at tjekke, hvad der findes af tilbud på markedet.

- Her er det vigtigt, at du kigger efter andet end blot de firmaer, der sender bredbånd ind i dit hus gennem et stik i væggen.

- Måske giver det både økonomisk og teknisk mere mening for dig at tegne et mobilt bredbåndsabonnement, som du nemt kan tage med dig i sommerhuset, eller når du flytter.

Se også: Dyrt fjernsyn - Betaler du også for meget for din tv-pakke?

Der vil dog gå et stykke tid, før Hiper.dk også bliver profitabel:

- Det er dyrt at lave bredbånd, fordi vi skal have etableret hver eneste forbindelse og investere i udstyr til hver kunde.

- Så der går noget tid, før kunderne er tjent ind igen, erkender Stig Myken.

Se også: Missede milliarder i gevinst - Denne stavefejl fældede hackere

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

Seneste i Forbrug

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen