Norsk fotograf: Trolde på nettet er også mennesker

Kyrre Lien har i tre år filmet nettets trolde på deres hjemmebane - se hele dokumentaren her

  • Debatkulturen på nettet kan være hård og ubarmhjertig. Men bag hver ekstreme kommentar sidder et menneske, som en norsk filmskaber forsøger at sætte ansigt på i ny dokumentar. Modelfoto: Stew Milne/AP
Debatkulturen på nettet kan være hård og ubarmhjertig. Men bag hver ekstreme kommentar sidder et menneske, som en norsk filmskaber forsøger at sætte ansigt på i ny dokumentar. Modelfoto: Stew Milne/AP

’Jeg tror, at verden ville være et bedre sted, hvis Hitler havde taget sig af muslimerne. Man har da lov til at drømme om det.’

Kommentaren er blot en af talrige ekstreme debatindlæg, som den norske fotograf Kyrre Lien de seneste år har jagtet oprindelsesmanden- eller kvinden til. Jagten er nu blevet til en dokumentar kaldet ’Internettets krigere.’

Kvinden bag kommentaren i begyndelsen af denne artikel er norsk og kalder sig Sina, når hun logger på nettet:

- Du har lov til at drømme om en bedre verden, siger hun i dokumentaren, hvor hun ikke lægger skjul på sin store frygt for Islam.

- Det er ikke bare mennesker. Det er en ideologi på samme måde som nazismen.

Hvad synes du om debat-kulturen på nettet?

Se resultat

Hvad synes du om debat-kulturen på nettet?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Se også: Nu kan robot blokere nettets onde trolde

Fotograf: Vil bygge en bro
26-årige Kyrre Lien har besøgt nettets trolde både i sit hjemland Norge, men også i blandt andet USA, Storbritannien og Rusland. Hver for sig kæmper de mod homoseksuelle, mod muslimer eller for retten til at bære våben og for Trump som præsident.

Men trods deres forskellige holdninger har de flere ligheder, mener filmmanden. Blandt andet, at de typisk kommer fra den økonomisk nederste del af samfundet og ofte er ældre:

- En del af målet med dokumentaren er at skabe forståelse for, hvem disse mennesker er, siger Kyrre Lien til NRK.

- De har familie, venner og job. Men de bruger alligevel meget tid på at ytre sig på nettet.

Og netop det, at trolde på nettet altid er mennesker af kød og blod, er vigtigt:

- Mit håb er, at dokumentaren kan gøre os klogere på dem, der skriver ekstremt, fordi de er mennesker som dig og mig.

- Man kan godt hade de holdninger, som de står for, men jeg tror alligevel, at det er vigtigt at lytte til dem.


Du kan se hele dokumentaren her. Video: Youtube

Se også: Bøsse-bokser slår twitter-troll i gulvet hos frisør

Medier lytter for lidt
I den norske avis VG fremhæver han i et andet interview netop vigtigheden af at lytte og forstå nettets trolde meget bedre:

- Vi skal være bedre til at lytte, fordi vi i lang tid ikke har været gode nok til anerkende de holdninger, som de har. Derfor har vi set et ’Brexit’, højrepopulismen er vokset i Europa, og Trump er blevet valgt.

- Det viser, at vi i medierne ikke har været gode nok til at få disse stemmer frem.

- Jeg tror, det er vigtigt, at begge sider kan finde ud af at høre hinanden, forklarer Kyrre Lien om sit projekt.

Er det fair at kalde debattører for 'trolde'?

Se resultat

Er det fair at kalde debattører for 'trolde'?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Se også: TV-stjerne hånes for sin krop - nu svarer hun igen

Ensomme og mobbet
Ensomhed er ifølge filmskaberen en mulig forklaring på, hvorfor nogle mennesker ender med at bruge nettet som sikkerhedsventil:

- Der er mange mennesker, som er ensomme, siger han til Guardian.

- De føler, at samfundet har svigtet dem. Og mange af dem, som jeg mødte, er selv blevet udsat for mobning.

Alligevel tror han, at det er muligt at skabe en forandring:

- Men vi kan ikke lade som om, at de ikke findes, hvis vi vil ændre kulturen på nettet.

Se også: Internet-trolde er psykopater

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Hent flere
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil