Scorer millioner igen: Danske mobilkunder er blevet hans guldæg

Morten Strunge er en glad mand i dag, efter teleselskabet Plenti blev solgt til TDC for 74 millioner kroner

  • Morten Strunge er blevet mangemillionær på det danske mobilmarked. I dag blev han endnu rigere. Foto: /ritzau/Lars Krabbe
Morten Strunge er blevet mangemillionær på det danske mobilmarked. I dag blev han endnu rigere. Foto: /ritzau/Lars Krabbe

Der blev skålet i champagne, da mangemillionæren Morten Strunge og en række af investorer mandag morgen skrev under på salget af mobilselskabet Plenti.

Og mens godt 90.000 Plenti-kunder brugte deres morgen på at overveje, om den nye ejer TDC har 'onde planer' med deres abonnement, kunne Morten Strunge altså fejre, at mobilkunder igen sender millioner i hans pengetank:

- Jeg er rigtig godt tilfreds med handlen.

- Timingsmæssigt er det et godt tidspunkt, og der stod en køber, som gerne ville overtage selskabet, siger Morten Strunge til MediaWatch.

Bag om Plenti

- Plenti er stiftet af Morten Strunge og Peter Mægbæk, som begge er kendinge i telebranchen.

Tidligere har Morten Strunge grundlagt mobilselskabet Onfone, mens Peter Mægbæk var med til at grundlægge bredbåndsudbyderen Fullrate. Begge selskaber blev senere købt af TDC.

Morten Strunge grundlagde desuden e-bogstjenesten Mofibo, som han solgte i foråret 2016 til det svenske firma Storytel for 100 millioner kroner.

- Plenti blev stiftet i september 2015, og marts 2016 gik selskabet i luften.

- I dag har Plenti cirka 90.000 mobilkunder. Målet var at nå 100.000 kunder inden to år.

- Mobilselskabet slog sig blandt andet op på at være det eneste selskab, der tilbød et abonnement med fri data i Danmark.

- TDC Groups opkøb af Plenti kommer ikke til at få betydning for Plentis 90 medarbejdere, der fortsætter på uændrede vilkår.

- Plenti lejer sig i dag ind på mobiloperatøren 3's netværk. TDC vil nu kigge på muligheden for at flytte mobilkunderne over på TDC's eget netværk hurtigst muligt.

Kilder: Plenti, TDC Group, Computerworld, Politiken.

Se også: TDC køber mobilselskabet Plenti

Solgt med gæld
Ifølge teleanalytiker John Strand har Strunge ekstra grund til at glæde sig. For da telemillionæren solgte sit første teleselskab Onfone til TDC i 2011, skete det under helt andre betingelser end dagens salg:

- Onfone var en handel, der svarer til, at TDC købte en lejlighed uden gæld. Morten Strunge og hans folk skulle nemlig betale gælden, da de solgte Onfone for godt 300 millioner kroner.

- Men denne gang er Plenti solgt 'som beset', og gælden er TDC's problem. Derfor får Morten Strunge og de andre investorer rigtig meget ud af salget, siger John Strand til Ekstra Bladet.

Se også: Mobilselskab konkurs - her ryger kunderne hen

Det betyder det for kunderne
Spørgsmålet er nu, hvad konsekvensen bliver for Plenti-kunderne.

I første omgang skal de vænne sig til, at de fra i dag er kunder hos TDC og snart flyttes fra 3's til TDC's netværk. Men de behøves ikke være nervøse for, at deres abonnement med fri data og fri tale forsvinder lige med det samme:

- TDC har alene købt Plenti for at fjerne en irriterende konkurrent.

- Plenti-kunderne kommer derfor til at fortsætte med de abonnementer, de kender nu. Og på et tidspunkt bliver kunderne så ført over i TDC's Telmore, forudser John Strand.

Peter Mægbæk (t.v.) og Morten Strunge har ekstra grund til at være glade i dag, efter deres selskab Plenti blev solgt for millioner til TDC. PR-foto Peter Mægbæk (t.v.) og Morten Strunge har ekstra grund til at være glade i dag, efter deres selskab Plenti blev solgt for millioner til TDC. PR-foto  

Se også: Derfor vil Apple ikke reparere din iPhone

Ikke flere til salg
Salget betyder heller ikke, at konkurrencen på det danske mobilmarked forsvinder:

- Jeg tror, vi kommer til at se, at for eksempel 3's lavprisselskab Oister bliver mere aktive. Jeg er ikke bange for, at konkurrencen forsvinder.

Der er dog ikke længere flere små teleselskaber, som kan købes op, efter den anden mulige lavpriskonkurrent Tjeep tidligere på året gik konkurs. Resten af lavprisselskaberne, som betyder noget, ejes i dag af et stort teleselskab.

netflix-thumbs-up-or-thumbs-down Tech Køb underholdning på din mobil og spar mange penge

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil