Test af Galaxy S8: Svært at blive ægte imponeret

Samsungs dyreste mobil er en gennemført opgradering - men ikke mere

  • Skærmen er det bedste ved Galaxy S8 og S8+. Men andre funktioner i telefonen halter eller er direkte ubrugelige, mener vores anmelder. Særligt placeringen af fingeraftrykslæseren er direkte dumt fundet på. Foto: Lee Jin-man/AP
Skærmen er det bedste ved Galaxy S8 og S8+. Men andre funktioner i telefonen halter eller er direkte ubrugelige, mener vores anmelder. Særligt placeringen af fingeraftrykslæseren er direkte dumt fundet på. Foto: Lee Jin-man/AP

Galaxy S8+: 5,8 tommers Quad HD 2960 x 1440 (570ppi) display, 64GB intern hukommelse samt plads til 256 GB med microSD, Frontkamera: 8MP (F1.7), kamera bagtil: Dual Pixel 12MP (F1.7), 148,9 x 68,1 x 8,0 mm, vægt 155 gram. Vejl. pris: 6999 kroner. Officielt til salg fra 28. april, men leveres i denne uge hvis man har forudbestilt før 19. april.

4
4,1
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Det kan være svært at komme tilbage fra en fuser. Men Samsung kan med lanceringen af Galaxy S8 og S8+ glæde sig over, at det var Note 7-serien, der sidste år brændte mellem hænderne på kunderne.

Helt så brændende er Galaxy-serien heldigvis ikke, men der kunne godt have været sat lidt mere over på nyhedsfronten. Ekstra Bladet har testet Galaxy S8+, der er den dyreste model. Og selv om der er tale om en habil og gennemført opgradering af Galaxy S7, er det hellere ikke mere end det.

Skærmen
Man må give Samsung, at de er verdensmestre i displays. Det er også her, at den ægte nyhed i S8-serien findes. Ingen laver en flottere skærm. Det er samtidig en lækker detalje, at man kan have tid og andre informationer på skærmen hele tiden via den såkaldte Always On-funktion.

Derimod er det upraktisk og nogle gange grimt, at det nye skærmformat sætter sorte bjælker i siden af billedet. Du kan i programmer som Netflix og Youtube zoome ind og fylde hele skærmen ud. Men det beskærer billedet.

Alt om Galaxy S8

Samsung Galaxy S8 er udstyret med 2,3 GHz Quad + 1,7 GHz Quad, Octa core, 64-bit, 10nm-processor og 4 GB RAM, 64GB intern hukommelse samt plads til 256 GB med microSD.

Har et 5,8 tommers Quad HD 2960 x 1440 (570ppi) display.

Batteri på 3.000mAh med hurtig opladning via kabel eller trådløst kompatibelt med WPC og PMA.

148,9 x 68,1 x 8,0 mm, vægt 155 gram.

Frontkamera: 8MP (F1.7), kamera bagtil: Dual Pixel 12MP (F1.7), Smart OIS.

Operativsystem Android 7.0.

WiFi: 802.11 a/b/g/n/ac (2,4/5GHz), VHT80 MU-MIMO, 1024QAM Bluetooth v5.0, ANT+, USB Type-C, GPS + Galileo + Glonass + Beidou samt understøttet til betaling med NFC.

IP68-certificering.

Sensorer: Accelerometer, Barometer, Fingeraftryk, Gyro, Iris, Tryk, Proximity, Geomagnetic, RGB Light.

Klar til Samsung KNOX.

Samsung dumper klart, når det gælder placeringen af læseren til fingeraftryk. PR-foto Samsung dumper klart, når det gælder placeringen af læseren til fingeraftryk. PR-foto  

Sikkerhed
Det virker som en panikløsning, at læseren til fingeraftryk sidder bagpå og lige ved siden af kameraet. Det virker ganske enkelt ikke og under min test, slog jeg simpelthen funktionen fra, da det er umuligt at ramme læseren ordentligt. Ofte rammes kameraet i stedet.

Til gengæld virker iris scanneren upåklageligt. Altså bortset fra, at man ser lidt åndssvag ud, når man står og stirrer ind i skærmen for at få den låst op.

Bixby
Den intelligente assistent Bixby er Samsungs forsøg på at gå Google i bedene. Men ved lanceringen og særligt i Danmark er funktionen amputeret og reelt ubrugeligt. Ærgerligt, at man ikke kan omkode den særlige Bixby-knap på siden til at løse andre opgaver.

tech-samsungs-next-phone Teknologi - 31. mar. 2017 Det koster Galaxy S8 og S8+ hos teleselskaberne

Batteriet
Samsung indstiller som standard skærmen til en dårligere opløsning, end den maksimalt understøtter. Forklaringen er angiveligt, at man vil spare strøm. Og det er der også brug for. Selv i S8+, som vi testede, opleves batteritiden som ganske gennemsnitlig – en smule bedre end på iPhone, men heller ikke meget mere.

Hovedtelefonerne til S8-serien ser godt ud, men er ganske middelmådige, når man først får dem ud af kassen. PR-foto Hovedtelefonerne til S8-serien ser godt ud, men er ganske middelmådige, når man først får dem ud af kassen. PR-foto  

Hovedtelefonerne
Der blev ved lanceringen gjort meget ud af, at hovedtelefonerne, som følger med, er af en særlig høj kvalitet. Og jo, de er bestemt bedre end det plastik, der normalt følger med. Vi er dog ikke på et specielt højt niveau. Derfor vil dem, der går efter god lyd, helt sikkert skulle finde sig en anden model.

Alt om Galaxy S8+

Samsung Galaxy S8+ er udstyret med 2,35 GHz + Quad 1,9 GHz Quad, Octa core, 64 bit, 10nm-processor og 4 GB RAM, 64GB intern hukommelse samt plads til 256 GB med microSD.

Har et 6,2 tommers Quad HD super AMOLED 2960 x 1440 (529ppi) display.

Batteri på 3.500 mAh med hurtig opladning via kabel eller trådløst kompatibel med WPC og PMA.

159,5 x 73,4 x 8,1 mm, vægt 173 gram.

Frontkamera: 8MP (F1.7), kamera bagtil: Dual Pixel 12MP (F1.7), Smart OIS.

Operativsystemet Android 7.0.

WiFi: 802.11 a/b/g/n/ac (2,4/5GHz), VHT80 MU-MIMO, 1024QAM Bluetooth v5.0, ANT+, USB Type-C, GPS + Galileo, Glonass + Beidou samt understøttet til betaling med NFC. IP68-certificering.

Sensorer: Accelerometer, Barometer, Fingeraftryk, Gyro, Iris, Tryk, Proximity, Geomagnetic, RGB Light.

Klar til Samsung KNOX.

Kameraet
Samsung har ganske konservativt ikke lavet de store ændringer på mobilens kameraer. Og det er i orden, da Galaxy-serien allerede i dag leverer noget af det bedste, man kan få i en mobiltelefon. Den tradition fortsættes - med små forbedringer - i S8 og S8+.

Inden du køber
Fans af Galaxy-serien har for længst bestilt. Og de får det, de fik, da forgængeren S7 blev lanceret: en gennemført kvalitetstelefon på toppen af markedet.

Men hvis de forventer et overflødighedshorn af nyheder, bliver de skuffede.

Det mener andre om S8

Wired: Vild med den skærm

Guardian: Fremtiden for smartphones

The New York Times: Derfor skal du vente med at købe

Walt Mosberg, Recode: Forvent ikke revolutionerende nye funktioner

Arstechnica.com: Ny telefon med gamle vaner

The Verge: Bedste telefon du kan købe for penge

CNET: Har en afgørende fejl

Se også: 5-stjernet mobil til 2-stjernet pris


CNET's videoanmeldelse.


Android Authority's videoanmeldelse.


The Verges' videoanmeldelse.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil