Test: Parrede minihøjttalere fra SACKit er mere end en gimmick

WOOFit Go er små Bluetooth-højttalere, der på en ukompliceret måde kan kobles sammen i stereo

  • Stereofunktionen i WOOFit Go fungerer fejlfrit. PR-foto
Stereofunktionen i WOOFit Go fungerer fejlfrit. PR-foto

SACKit WOOFit Go: 699 kroner pr. enhed. Ekstra fronte koster 129 kroner pr. styk og kan købes i otte farver

3

Danske SACKit er en af af talrige producenter af Bluetooth-højttalere, der er blevet et attraktivt og enormt marked, men med flere fælder for kunderne.

Det er nemlig nemt at sætte et logo på forsiden af en højttaler, men sværere at producere Bluetooth-modeller hvor både design, kvalitet og funktion går op i en højere enhed.

Se også: B&O Play bygger stor lyd ind i små biler

Lidt for billig plastik
B&O Play er lykkedes med den mission, men som bekendt til en pris i den pebrede ende. Hvis budgettet er mindre, har SACKit tidligere vist sig at være et godt alternativ.

Firmaets nyeste model hedder WOOFit Go og produceres som tidligere produkter i Kina.

De 180 gram tunge mono-højttalere er pænt designet, men savner lige det sidste i valget af materialer. Kigger man på prisen, burde der være råd til mere end modellens plastik, der ærligt talt virker en smule billigt.

Vi taler dog ikke om et produkt, der falder fra hinanden, hvis du kigger på det, men om en brugsgenstand hvor det vigtigste er, om lyden er i orden, og teknologien bag spiller.

På disse områder består WOOFit Go testen.

Det er en god detalje, at der er sat en rem i højttaleren. PR-foto Det er en god detalje, at der er sat en rem i højttaleren. PR-foto  

Se også: Kendt højttalerfirma - Derfor kan du ikke få Bluetooth hos os

Stereofunktion der virker
Lyden i en enkelt højttaler er således rummelig med en fin balance mellem bas og diskant. Sætter du to enheder sammen, får du fin stereolyd.

Og her taler vi altså ikke om en gimmick, hvor du skal bande dig igennem opsætningen. Den virker intuitiv, og har du først parret de to enheder, er stereo-forbindelsen upåklagelig og fejlfri næste gang, du vil bruge højttalerne.

Problemet er bare, at når du køber to, skal du slippe 1398 kroner. For de penge kan du købe en enkelt P2 fra B&O Play eller næsten købe burgerhøjttaleren A1, der begge er lysår foran WOOFit Go i byggekvalitet, teknologi og lytteoplevelse.

Se også: Fanget i Netflix' spind - Sådan får de dig til at se mere

Dommen: En blandt mange
WOOFit Go er bestemt ikke dårlige og skal roses for fejlfri stereo-parring.

Men de ligger fortsat i den meget store kategori af billigere Bluetooth-højttalere, hvor du allerede kommer langt for det halve og i dette tilfælde ikke får markant mere for pengene, hvis du køber nyheden fra SACKit

Fakta om modellen

Højttaler: Mono, 3 watt

Bluetooth: 4.2 - rækkevidde på op til 10 meter

Batteri: 950 mAh

Spilletid: Op til otte timer

Opladning: micro USB

Vandtæt: Nej, men tåler vandsprøjt

Håndfri funktion: Ja

Mål: 91 x 45 millimeter

Vægt: 180 gram

Kilde: SACKit

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil