Test: Sonys topmodel er glat, vild og lidt for meget

Xperia XZ Premium fortjener et opdateret og mindre glat design, hvis den skal være helt perfekt

  • 4K HDR er opløsningen på Xperia XZ Premium, men kræver naturligvis, at du har adgang til indhold i den opløsning, hvis du skal have fuld glæde af så skarpe billeder. Foto: Sony Mobile
4K HDR er opløsningen på Xperia XZ Premium, men kræver naturligvis, at du har adgang til indhold i den opløsning, hvis du skal have fuld glæde af så skarpe billeder. Foto: Sony Mobile

Sony Xperia XZ Premium: 5,5 tommers 4K HDR Display (3840 x 2160 pixels), 4 GB RAM, 64 GB hukommelse, microSD-kort, vand- og støvtæt (IP65/68), 13 MP frontkamera, 19 MP bagkamera, 3230 mAh batteri (USB-C-opladning), set til 5990 kroner uden abonnement.

4
4,8
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Det er aldrig pænt at begynde med at påpege formerne.

Men det er svært, når man anmelder Sonys mobile topmodel, Xperia XZ Premium. For telefonen er glat og firkantet. Alt for glat. Og alt for firkantet.

Formen er ikke den mest behagelige at holde om, når man sammenligner med andre mobiler i superklassen.

Telefonen har samtidig en ubehagelig evne til ubemærket at smutte ud af ejerens baglomme eller glide ned over et bilsæde og andre skæve vinkler, hvilket gør formerne til en helt praktisk udfordring.

Flad og glat. Det er en del af designet bag Xperia XZ Premium, der kan give brugeren 'glidende' udfordringer. PR-foto Flad og glat. Det er en del af designet bag Xperia XZ Premium, der kan give brugeren 'glidende' udfordringer. PR-foto  

Se også: Ny smartphone 'klemmer' ikke HTC til succes

4K med måde
Der er ellers meget at glæde sig over i Xperia-serien, hvor Xperia XZ Premium næsten vil alt for meget.

Modellen er udstyret med en farverig og lysstærk skærm, som Sony har døbt 4K HDR. Det er nu mere markedsføring end rutine, at du kommer til at se 4K HDR billeder på skærmen.

Det sluger alt for meget strøm, hvis telefonen er i 4K-opløsning hele tiden, ligesom billede- og videoindhold i den opløsning er en ganske sjælden gæst på telefonen. Der mangler nemlig indhold i 4K.

Selv om Xperia XZ Premium oplades med USB-C, kan du fortsat lytte musik via et normalt mini-jack-stik. PR-foto Selv om Xperia XZ Premium oplades med USB-C, kan du fortsat lytte musik via et normalt mini-jack-stik. PR-foto  

Det skal du vide om Xperia XZ Premium

Mål: 156 x 77 x 7,9 mm

Vægt: 195 gram

Processor: Qualcomm Snapdragon 835

Arbejdshukommelse: 4 GB

Intern hukommelse: 64 GB

Skærm: 5,5 tommers 4K HDR

Batteri: 3230 mAh

Bagkamera: 19 MP

Frontkamera: 13 MP

Lancering: Månedsskiftet maj/juni 2017

Pris: 5999 kroner

Godt bygget
Selv om formerne altså står i vejen for at gøre Xperia XZ Premium helt perfekt, er der intet at udsætte på byggekvaliteten.

Det er slut med flagrende dæksler, hver gang du skal lade den vand- og støvtætte telefon op.

Det går samtidig stærkt med hurtigopladeren, telefonen er god til at holde på strømmen, og de indbyggede kameraer gør Sony ære.

Det kan man ikke sige om de indbyggede højttalere, der er en svag omgang og i den grad mangler noget mere power. Men når ret skal være ret: de færreste mobilproducenter leverer mobiltelefoner med særligt gode højttalere.

Se også: Vanvittig opløsning på ny mobil fra Sony

Slowmotion er for kort
Udover 4K-skærmen er en kamerafunktion, nemlig videooptagelse i super slowmotion, dog mere af navn end af gavn.

Du kan maksimalt optage et klip, der afspiller i seks sekunder. Det betyder, at den optagede scene er på blot 0,2 sekunder.

Du skal med andre ord være dygtig og heldig for at ramme en situation, så slowmotion optagelsen sidder helt i skabet. Men det ser godt ud, når det lykkes.


Se eksempler på Super Slow Motion optaget med Zperia XZ Premium. Video: Youtube

Tjek de andre før du køber
Vores vurdering efter nogle ugers grundig test er, at du skal have en forkærlighed for netop Sonys Xperia-formsprog, hvis telefonen uden tøven bør hives ned fra hylden.

Alle andre kan fint overveje modellen, men glem ikke de stærke alternative.

Xperia XZ Premium er en telefon, der vil det hele og næsten for meget. Men, som vi allerede har skrevet, formerne er et område, hvor Sony gerne må noget mere og ikke mindst noget andet næste gang.

Særligt iPhone 7 og Samsungs Galaxy S8 bør derfor tages i betragtning, inden du sætter krydset ved Xperia XZ Premium. De har bedre former og er på mange områder lige så gode som deres japanske udfordrer.

Se også: Test af OnePlus 3T - Bedre sent end aldrig

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil