Tests afslører: Så svær er din mobil at reparere

De dyreste mobiltelefoner holdes sammen med lim og specielle skruer

06:32

Den findes endnu ikke. Men meget snart kan Apple og de andre store mobilproducenter konstruere deres dyreste produkter så kompliceret, at kun de kan reparere dem. Og i nogle tilfælde vil en ødelagt telefon slet ikke kunne repareres, men alene byttes til en ny.

Særligt den kommende iPhone X, som Apple sætter til salg i november, frygtes at blive den første af mange telefoner, hvor producenterne har fat i den lange ende.

Hvor vil du helst have fixet din telefon?

Se resultat

Hvor vil du helst have fixet din telefon?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Se også: Test: Galaxy Note 8 er en kæmpe gave til ægte fans

Værst hos Samsung
Ekstra Bladet har i denne uge lavet en analyse af omfattende tests, som techsitet iFixit.com har gennemført de seneste mange år.

Den afslører, at firmaer som Apple, men også Samsung allerede nu går langt for at holde uautoriserede reparatører ude af deres produkter.

Værst står det til med Samsung, der siden 2014 aldrig har fået en højere karakter end fem ud af 10 mulige point hos iFixit.

Den sydkoreanske producent dumper særligt på, at elektronikken til displayet og selve skærmen på mobiltelefonerne sidder så sæt sammen, at det er tæt på umuligt at reparere en ødelagt skærm uden også at ødelægge selve displayet.

Samtidig har Samsung ifølge iFixit’s undersøgelser en kedelig vane med at bruge rigelige mængder af lim, som reelt får enhederne til at ’smelte sammen’.

Teknologi - 20. sep. 2017 - kl. 21:33 Dommen er ude: Derfor skal du IKKE købe iPhone 8

Interaktivt element


Herover kan du se, hvor svære Samsungs mobiltelefoner ifølge iFixit.com er at reparere. Karakteren 10 er bedst og betyder, at telefonen er nemmest at fixe.

Se også: Netflix forbedrer billedkvaliteten på disse iPhones

Bedre hos Apple
Derimod står det noget bedre til hos Apple, der siden 2010 har ligget stabilt på karaktererne seks eller syv ud af de 10 mulige. De nyeste iPhone 8 og iPhone 8 Plus ligger dog en karakter lavere end forgængerne iPhone 7 og iPhone 7 Plus. Sidstnævnte fik syv i karakter, mens seneste model får seks.

Gennem alle årene har det amerikanske firma primært fået kritik for at låse iPhones ned med forskellige typer af specielle skruer.

Men også den indbyggede læser til fingeraftryk, kaldet Touch ID, har været genstand for kritik.

Selv om Apple altså klarer sig pænt hos iFixit, tyder alt på, at firmaet gerne vil overtage reparationsmarkedet. Således er Apple i fuld gang med at installere en særlig maskine, der på en halv time kan udskifte ødelagte skærme i butikker landet over.

Teknologi - 22. sep. 2017 - kl. 06:00 Ny iPhone kræver at du har tillid til Apple

Interaktivt element


Herover kan du se, hvor svære Apples mobiltelefoner ifølge iFixit.com er at reparere. Karakteren 10 er bedst og betyder, at telefonen er nemmest at fixe.

Se også: Endelig: Samsung 'dræber' træls knap

Risiko for monopol
Udviklingen fik tidligere i år Forbrugerrådet Tænk til at advare:

- Apple prøver helt åbenlyst at skabe sig et monopol på markedet for reparationer. Og monopoler er som bekendt ikke særlig sunde for forbrugerne, lød vurderingen fra politisk rådgiver Ilyas Dogru i Ekstra Bladet.

- Der er ganske vist ikke noget ulovligt i, at de gør produkterne umulige for andre end Apple at reparere. Men forbrugermæssigt har jeg svært ved at se fordelene for danske kunder, som jo i dag har større valgmuligheder.

- Spørgsmålet er også, hvad der sker med priserne?

TV-producenterne sender hvert år nye modeller på markedet. Men en nyere fladskærm kan sagtens virke i 10 år eller længere. Foto: /ritzau/Finn Frandsen Tech Sådan giver du din gamle fladskærm nyt liv

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen