Uber bag snydeprogram: Vil narre myndighederne

Beskyldes for at overvåge og manipulere med myndighederne i de lande, hvor firmaet er under kritik for ulovlig kørsel

  • Uber har ikke haft et nemt 2017. Først fik firmaet voldsom kritik for sexchikane af flere ansatte. Nu er det afsløret i forsøg på at narre myndighederne. Foto: Jeff Chiu/AP
Uber har ikke haft et nemt 2017. Først fik firmaet voldsom kritik for sexchikane af flere ansatte. Nu er det afsløret i forsøg på at narre myndighederne. Foto: Jeff Chiu/AP

En speciel software har i årevis hjulpet Uber med at holde myndigheder og konkurrenter fra livet. Det kan New York Times afsløre med hjælp fra interne kilder i firmaet.

Officielt er idéen med programmet kaldet Greyball, at Uber kan udelukke besværlige kunder. Men Greyball er også blevet brugt til at narre myndighederne i adskillige af de lande, som Uber opererer i.

Se også: Uber ramt af sexskandale

Snyder med spøgelsesbiler
Hver gang firmaet har åbnet sin omstridte service i et nyt land, har Uber analyseret risikoen for, at politiet og lokale myndigheder bestiller en Uber og pålægger chaufføren en bøde.

Det er sket ved at lægge særlige zoner omkring offentlige bygninger, men også ved at blokere navngivne embedsmænd fra at følge med i Ubers ægte trafik.

Se også: Utro mand kræver kvart milliard af Uber

I stedet har de set ’spøgelsesbiler’ i Ubers app, ligesom firmaet er gået langt for at stoppe ture, der kunne føre myndighederne på sporet af en Uber-bil.

Uber bekræfter, at Greyball findes, men fastholder, at programmet alene skal ’beskytte mod chikane’.

Det hollandske medlem af EU-Parlamentet, Marietje Schaake, har efter afsløringerne bedt EU-Kommissionen om svar på, hvordan EU agter at undersøge sagen og finde ud af, om Uber kan have snydt de europæiske myndigheder med Greyball.

Se også: Uber-chauffør idømt kæmperegning - mister kortet

Læs også

Mest læste i Forbrug
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil
Seneste i Forbrug
Mest læste i Forbrug
EKSTRA forbrug