Teknologi

USA advarer: Piloter trænes for dårligt til at flyve manuelt

Automatisk systemer til at flyve og for ringe træning bekymrer de amerikanske myndigheder

  • Så meget har cockpittet i en Boeing 737 udviklet sig på få år - billedet til venstre viser det gamle cockpit. Det nye er fyldt med computere, men også mere enkelt at overskue. (Foto: Boeing)
Så meget har cockpittet i en Boeing 737 udviklet sig på få år - billedet til venstre viser det gamle cockpit. Det nye er fyldt med computere, men også mere enkelt at overskue. (Foto: Boeing)

Er der for meget automatik i cockpittet på passagerfly?

Ja - og det går ud over flysikkerheden, mener de amerikanske transportmyndigheder.

Blandt andet ulykken i San Francisco i juli 2013, hvor et Asiana fly bankede ned i landingsbanen under en landing, kan forklares med manglende manuel forståelse hos piloterne.

Piloterne på dette Asiana-fly forstod ikke, hvordan de skulle tolke og bruge flyets automatiske systemer, da de i 2013 havarerede i San Francisco under en landing. (Foto: Marcio Jose Sanchez/AP) Piloterne på dette Asiana-fly forstod ikke, hvordan de skulle tolke og bruge flyets automatiske systemer, da de i 2013 havarerede i San Francisco under en landing. (Foto: Marcio Jose Sanchez/AP)
I en særdeles kritisk rapport anbefaler de amerikanske myndigheder nu, at piloter trænes meget bedre i at flyve manuelt.

Og at der laves en bedre kontrol af, at piloterne også kan finde ud af at overvåge de automatiske systemer i flyet.

Kan flyve selv
I dag kan et moderne passagerfly i princippet flyve sig selv næsten hele vejen fra lufthavn til lufthavn.

Det er dog en hovedregel i USA, at et fly skal styres manuelt de første 150 meter af flyvningen - og de sidste 150 meter inden landingen.

Men da flyet dermed helt eller delvist styres af computere på resten af turen, er det kritisk, at piloterne også forstår at styre flyet manuelt. Og ikke mindst, at de kan overvåge og forstå al automatikken - og det er de amerikanske myndigheder meget i tvivl om, at de faktisk kan.

Denne nye flytype, Airbus A350, er en af dem, der fremover skal trænes mere manuel flyvning på. (Foto: Airbus) Denne nye flytype, Airbus A350, er en af dem, der fremover skal trænes mere manuel flyvning på. (Foto: Airbus)

Airbus: Mere manuel træning
Hos den europæiske flyproducent Airbus anerkender man problemet.

I forbindelse med introduktionen af det nye langdistancefly A350 er der indført flere obligatoriske træninger i manuel flyvning, før en pilot kan blive godkendt til at betjene flyet

Og hos FAA, der har ansvaret for flysikkerheden i USA, anerkender man kritikken, der er fremsat af det amerikanske transportministerium.

Der vil fremover blive mere fokus på, at piloter trænes i manuel flyvning og en strammere kontrol af deres evner til at overvåge de automatiske fly, lover FAA.

Trods kritikken er der i øvrigt fortsat stor opbakning til at bruge de automatiske systemer, der aflaster piloterne og generelt giver en større sikkerhed i luften. Træningen skal bare være endnu bedre.

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen