Vild app flytter møbler virtuelt rundt i dit hjem

En af mest praktiske AR-apps til iPhone og iPad blev onsdag frigivet i Danmark

01:20
Se her hvordan den nye app fungerer. Video: Ekstra Bladet

AR, Augmented Reality eller på dansk kaldet 'Suppleret Virkelighed' er en af fremtidens mobile teknologier, der lige nu sniger sig ind i en række af Apples enheder.

Jo nyere en enhed man har, jo bedre er muligheden for at skabe kunstige virkeligheder, som mange allerede kender fra spillet Pokémon Go.

Du kan bruge både en iPad og en iPhone til IKEA Place. Men de skal være af nyere dato. PR-foto
Du kan bruge både en iPad og en iPhone til IKEA Place. Men de skal være af nyere dato. PR-foto
 

Teknologi - 27. sep. 2017 - kl. 15:36 Tests afslører: Så svær er din mobil at reparere

Til mere end spil
Men det er ikke alene spil, den avancerede teknologi kan gøre spændende at bruge. Også mere praktiske formål er teknologien være fremragende til.

Det kan for eksempel være grafisk at vise vej til et produkt i supermarkedet eller måske markere din bil på en stor parkeringsplads med en virtuel luftballon, der hænger lige over bilen.

AR kan også være at vise dig, hvordan dyrere indkøb til hjemmet ser ud, inden du overhovedet har købt dem. Og netop dette formål opfylder en ny app, der onsdag blev frigivet i Danmark.

Teknologi - 20. sep. 2017 - kl. 21:33 Dommen er ude: Derfor skal du IKKE købe iPhone 8

Disse enheder understøtter programmet

Du skal have iOS 11 eller et nyere styresystem på din enhed.

Følgende iPhones kan bruges: iPhone 6S/6Plus, iPhone SE, iPhone 7/7 Plus, iPhone 8/8 Plus og iPhone X, når sidstnævnte sættes til salg.

Følgende iPads kan bruges: Alle udgaver af iPad Pro og 5. generation af iPad.

Kilde: IKEA

Se også: Netflix forbedrer billedkvaliteten på disse iPhones

Bland nyt og gammelt
IKEA Place hedder programmet, der fungerer på nyere iPhones og iPads.

Som du kan se i videoen i toppen af artiklen, gør den det muligt at danne sig et ret præcist billede af, hvordan en ny skammel, stol eller sågar en sofa ser ud med det eksisterende møblement derhjemme.

Det er gratis at prøve programmet, men vil du flytte et møbel fra den virtuelle verden og hjem i stuen, skal du naturligvis betale.

Se også: Pas på: Ny opdatering fra Apple kan slå dine programmer ihjel

Snart Black Friday: Få overblik og tilbud hos PriceRunner
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen