Turde du være under nålen? I Odense lærer robotter at sy i mennesker

Der er ingen grund til, at lægerne skal stå for simple opgaver i forbindelse med operationer - i fremtiden skal robotter blandt andet sy sårene sammen

Her kan du se, hvordan robotter på Odense Universitetshospital bliver udviklet til at sy i mennesker. (Video: Syddansk Universitet)
1/2
Næste »

For læger er det en ren rutineopgave at lukke sår med nål og tråd. Det sker tusindvis af gange hver eneste dag. Men nu skal robotterne på Odense Universitetshospital opgraderes, så de i fremtiden bliver kirurgens assistenter. Det skriver Syddansk Universitet i en artikel på universitetets hjemmeside.

Se også: Facebook-boss vil have robot-hjælp til disse huspligter

- Det handler om at automatisere trivielt arbejde. Det vil være en stor fordel for kirurgen, hvis han kan vise robotten: Du skal sy herfra og hertil og med denne tråd. Det kan for eksempel være i forbindelse med indvendige syninger ved såkaldte kikkertkirurgiske indgreb, forklarer lektor Thiusius Rajeeth Savarimuthu fra Syddansk Universitet i artiklen.

Robotter i mesterlære
Syddansk Universitet har sammen med universitetshospitalet investeret i en såkaldt Raven-robot, der er en robotplatform, som forskerne skal udvikle videre på, så robotten bliver så dygtig, at den kan deltage i arbejdet på operationsstuen.

For at træne robotterne, skal de i første omgang sy i skumgummi. (Foto: Syddansk Universitet / YouTube) For at træne robotterne, skal de i første omgang sy i skumgummi. (Foto: Syddansk Universitet / YouTube)  

Men indtil videre øver robotterne sig dog på at sy i skumgummi i laboratoriet. Med den ene ”hånd” holder robotten skumgummiet på plads, mens den anden forsøger at få nålen til at ramme det bløde materiale.

Se også: Star Wars-nybegynder livetweeter første trilogi hylende morsomt

For at blive mere sikker på hånden er robotten sendt i mesterlære hos kirurgerne på Odense Universitetshospital. Thiusius Rajeeth Savarimuthu har travlt med at filme kirurgernes arbejde. På den måde kan bevægelserne omdannes til robotsprog, så robotten kan gentage bevægelserne helt nøjagtigt.

Ingen er ens
En af de største udfordringer ved at bruge robotter er, at ingen operation eller indgreb er ens, da alle mennesker er forskellige, og væv og hud opfører sig forskelligt.

Se også: Tupac-manuskript afslørede berygtet kendis-hacker

- Vi behøver gode modeller for, hvordan væv opfører sig, når vi for eksempel skærer eller stikker i det. Det er også derfor, vi øver os på skumgummi, vi arbejder på blødt-væv-modellering for at skabe gode modeller, før vi kan automatisere processen, siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu til artiklen på universitetets hjemmeside.

Ville du turde at lade en robot sy dig sammen efter en operation? Giv gerne dit besyv med i kommentarfeltet under artiklen.

Se også: Ikke en tegnefilm: Sådan kan ny Disney-robot køre på væggene

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen