Sådan undgår du madspild

6

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Modne danskere er langt fra så slemme til at smide frisk og spiselig mad i skraldeposen som yngre. Det fremgår af en undersøgelse fra organisationen Landbrug & Fødevarer . Her siger tre ud af fire over 65 år, at de næsten aldrig smider noget ud. Mindre end en tredjedel af de helt unge kommer med den påstand.

I snit smider hver dansker 63 kilo mad ud årligt, men for mange yngre og enlige bliver det til endnu flere kilo. Hver dansker spilder i snit 1500-2000 kroner på at kyle god mad i skraldespanden.

Initiativtager til aktionsgruppen Stop Spild Af Mad Selina Juul er enig i, at unge ofte smider mere ud en ældre, der har oplevet krig og krise.

- Men vi er her ikke for at pege fingre af nogen. Vi har et problem, og det skal vi gøre noget ved. Det kræver frem for alt en mentalitetsændring. Vi skal have respekt for mad, siger hun.

Tre huskeregler
Selv opererer Selina Juul med tre enkle huskeregler:

1. I supermarkedet: Køb kun den mad, du har brug for.

2. I køkkenet: Tilbered kun det, du kan spise.

3. Efter måltidet: Frys ned eller sæt det i køleskabet, og spis det næste dag.

Se flere gode råd i faktaboksen til højre.

Flere resteopskrifter, tak
- Det er faktisk ret nemt. Det kræver hverken, at vi donerer penge eller løber maraton i den gode sags tjeneste, siger Selina Juul.

Over 3400 danskere støtter i dag Facebook-gruppen 'Stop Spild Af Mad'. På gruppens hjemmeside stopspildafmad.dk kan man blandt andet få formidlet kontakt til herberg, væresteder for hjemløse og kvindekrisecentre, som kan være aftagere af større mængder god mad fra eksempelvis fester og arrangementer.

- På hjemmesiden er vi også begyndt at lægge reste-opskrifter ud, så man for eksempel kan se, hvad man kan bruge en rest pasta til, fortæller Selina Juul, der efterlyser flere opskrifter med rester.

Det siger nationen!
Også ekstrabladet.dk's læsere og nationen!-medlemmer har skrevet med gode råd. Har du også gode råd, så skriv dem gerne i kommentarfeltet under artiklen.

Thomas J.:
- Når der er tilbud eller storkøb, køber jeg ind til tre måneder af gangen af ting som kan holde sig f.eks.: sodavand, kiks, marinerede sild, mel, pulverkaffe osv. Men også frysbare madvarer som f.eks. skiveskåret pålæg, smør, ost (skal være mindst 30+), frostvarer, kød, fisk osv.

Kevin L.
- Jeg så hellere, at man i Danmark indførte grønne containere, som vi også havde for et par år siden, da jeg boede på Amager. Så selv om folk sløsede med madvarerne, så kunne grøntsager og frugter smides i containeren og sendes til kompostering. Det er da et alternativ til bare at smide det ud. Det er bare ikke alt, der kan genbruges - bl.a. kød og mælk.

Brian F.
- Vi har bl.a. en slagter med en supergod fedtfattig fars, der bliver hakket løbende - endda tit, når jeg står og venter. Det koster 40 kr. kiloet, og jeg køber fem kilo. Det bliver derhjemme frosset ned i portioner á 250 gram. Så er det nemt at tage det op, der skal bruges.

Brug høns til køkkenaffald
Jørgen F. Mortensen meddeler, at han ikke gør sig skyldig i madspild:
- Jeg har nogle ganske hungrende modtagere, nemlig en lille flok dværghøns i baghaven. Høns er stort set altædende - i hvert fald, når det drejer sig om køkkenaffald. Og tilmed takker de småklukkende for dagens ret med en leverance på tre-fire æg dagligt, hvilket fuldt ud dækker husholdningens behov. Og som et led i handelen genbruger hønsene de tomme æggeskaller.