Indlæser...

Forbrugerordfører: Ingen tør kødfuske nu

Efter et møde hos fødevareminister Eva Kjær Hansen her til morgen tror socialdemokraternes Benny Engelbrecht, at butikkerne er stoppet med kødfusk

11:32, 09. okt 2009 | Allan Larsen

Annonce

Det er slut med kødfusk - for nu - vurderer fødevareordfører efter at være blevet orienteret af ministeren. (Foto: DR/Kontant).
Det er slut med kødfusk - for nu - vurderer fødevareordfører efter at være blevet orienteret af ministeren. (Foto: DR/Kontant).

Annonce

Annonce

Det er for dårligt, at der skulle et par vakse journalister til at afsløre kødfusk i danske supermarkeder.

Men når det er sagt, er der på den korte bane styr på kødet i dit supermarked igen.

Det vurderer socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht efter, han og de øvrige forligspartier i Folketinget blev orienteret om sagen af fødevareminister Eva Kjær Hansen (V) her til morgen.

Sådan sælger din slagter gammelt kød.

- Der har været en her-og-nu-effekt, som vi alle er glade for. Det er tydeligt, at branchen har fokus på det her område, fordi de er bange for at kommet i fedtefadet, siger han til ekstrabladet.dk.

Høring på vej
- Jeg er sikker på, ingen tør snyde nu, i hvert fald når vi taler om det hakkede kød. Vi skal så undgå, at man om tre måneder er igang igen, siger han.

Benny Engelbrecht mener - fremadrettet - at man skal afholde en høring i fødevareudvalget. Derudover skal lovgivningen styrkes, det er ikke godt nok, at en virksomhed kan tørre skandalen af på ansatte slagtermestre eller andet.

- Det er selvfølgelig virksomhedernes ansvar, det er klart, siger Benny Engelbrecht.

Slagter: Vi sælger gammelt kød.

Derudover er Benny Engelbrecht også klar til at kigge på det, han kalder, skæg-og-blå-briller metoder, hvilket betyder øgede beføjelser for fødevaremyndigherne til at afsløre fusk under razziaer.

Annonce