Forsiden lige nu: 'Når jeg er kommet, skal du slikke min p..'
.tv lige nu: Når morgenmaden er amfetamin
SuperBest og Magasins Mad & Vin taget i at putte svinekød i det hakkede lammekød. Det er både vildledning og religiøst ømtåleligt
22:00 - 20. okt. 2009 | Gitte Hejberg

Griseri. En pakke hakket lammekød fra SuperBest taget på fersk gerning i Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted. Kødet blev testet for 'dyrearter', og der var uden tvivl gris i lammekødet. (Foto: DR Kontant)

Fedtfusker. Det hakkede lammekød fra Magasins Mad & Vin viser sig at indeholde forkerte dyrearter og forkerte mængder fedt. En bakke fra Kgs. Nytorv lover lam og højst 12 procent fedt. Reelt er der svin i lammet og hele 27,1 procent fedt. (Foto: DR Kontant)
Sagen kort
KØDSKANDALE 1
Fødevarekontrollen og forbrugerprogrammet ’Kontant’ har grebet et
stort antal supermarkeder i at svindle med datomærker på kød.
Desuden har adskillige ansatte i slagter- og delikatesseafdelinger
indrømmet over for Ekstra Bladet, at svindlen med gammelt kød sker
systematisk.
SuperBest står som den helt store skurk. Indtil videre over ti af
kædens butikker taget på fersk gerning. Men også flere Coop-butikker og
Bilka er ramt af skandalen.
SuperBest har valgt at fyre en række slagtermestre i flertallet af de
butikker, som Fødevareregion Øst og Nord har taget i at snyde. De
slagtermestre, som udelukkende er blevet afsløret af ’Kontant’, går derimod
fri.
KØDSKANDALE 2
'Kontant' og Fødevarekontrollen afslører nu SuperBest og Magasins
Mad & Vin i at putte svinekød i lammekødet og sælge kød med langt højere
fedtprocenter, end der er angivet på pakkerne.
Ved du noget - eller har du noget at tilføje i sagen, så kontakt
Ekstra Bladets kup!redaktion.

Ompakket hakket kød fra SuperBest (Foto: DR Kontant)
Hvis du ser frem til at nyde en saftig lamme-hakkebøf, gør du klogt i undgå at købe ind i SuperBest og Magasins Mad & Vin.
Forbrugerprogrammet Kontant afslørede i aftes, at supermarkedernes slagtere ikke kun snyder med datomærker på gammelt kød. SuperBest og Magasin fifler nemlig med indholdet i pakkerne, som reelt kan indeholde andre og billigere typer af kød end dem, der er angivet på pakken.
Samtlige otte prøver analyseret på Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted viste, at der var hakket svinekød i pakkerne med friskhakket lammekød. Butikkerne, der plumpede i, var Magasin på Kgs. Nytorv og i Lyngby samt SuperBest på Østerfælled Torv i København.
For at tjene ekstra penge
Der er tale om en bevidst praksis, bekræfter slagter Peter Frederiksen, som
har arbejdet i både SuperBest og Magasin.
– Det er sådan nogle ting, som man laver for at tjene ekstra penge. Der bliver pakket om og blandet ting og sager i hakkekødet – altså svinekød i hakket lam, siger han til Kontant om sin tid som ansat i Magasin.
Fødevareregion Øst netop foretaget en mindre stikprøvekontrol, som ligeledes dokumenter gris i lammekødet i de to afdelinger af Magasin, som har fået bøder på 10.000 kroner, samt i mindre omfang hos Slagteren på Kultorvet i København, som har fået en indskærpelse.
– De ansvarlige i butikkerne forklarer samstemmende, at de blot ikke havde fået fjernet resterne af svinekød fra maskinerne, før de hakkede lammekødet. Men selv om de svinekødsresterne skulle være en fejl, så er det stadig ulovligt, forklarer chef i Fødevareregion Øst Bjørn Wirlander.
Religiøst ømtåleligt
Hvor stor en andel, det billigere svinekød udgør i de testede pakkerne,
fremgår ikke af analyserne. Men er der blot tale om én procent svin, vidner
det om et reelt – og potentielt stort – indhold af det forkerte kød,
forklarer fødevarechefen.
Den svinske praksis i SuperBest og Magasin er samtidig en rød klud i hovedet på de mange befolkningsgrupper i Danmark, som bevidst ønsker af fravælge svinekød af religiøse årsager – eksempelvis jøder og muslimer.
– Der er tale om klar vildledning, men derudover er det også religiøst ømtåleligt, siger Bjørn Wirlander.
Stribevis af sorte uger
– Den seneste uge har været meget smertefuld for os. Det har været en sort
uge.
Sådan sagde administrerende direktør i SuperBest Frank Sørensen til Ekstra Bladet, da den første kødskandale om det ommærkede kød rullede i spalterne. Siden har han måttet konstatere, at rækken af dunkle uger synes uden ende. Ifølge en ny imagemåling fra analysevirksomheden YouGovZapera for Berlingske Business har skandalen sat sig markante spor i danskernes opfattelse af SuperBest.
Frank Sørensen er træt af at vride hænder. Om det svinagtige lammekød siger han:
– Rensningen af maskinerne ikke være gjort godt nok. Det beklager vi selvfølgelig voldsomt. Jeg igen tager fat i vores butikker og får lavet instrukser, så vi kan sikre, at det ikke sker igen.
Dumt at snyde kunderne
Kommunikationschef i Magasin Jan Helleskov erkender, at det må være
ubehageligt for jøder og muslimer få at vide, at de har spist svinekød uden
at ane det.
– Vi lever af glade kunder, og man skal aldrig snyde kunden. Vi tager det meget alvorligt. Sporene af svinekød har vi kunnet spore tilbage til hakkeprocessen. Nu vil vi gøre hakkeprocessen for lam fuldstændig separat, så der ingen risiko er længere.
Gade ubesværet i kvartfinalen 17:44, 18. mar
24 timers video på YouTube hvert minut 17:35, 18. mar
Comeback til Kaare R. Schou 17:33, 18. mar
Ekspert: B.T. lyver i X Factor-sag 17:32, 18. mar
To kendt skyldige i drabsforsøg med bombe 17:24, 18. mar
Flere anholdelser i tyrkisk komplot 17:23, 18. mar
Minister vil ikke ændre skilsmisselov 17:21, 18. mar
'Når jeg er kommet, skal du slikke min p..' 16:04, 18. mar
Her er Tigers beskidte sms'er 16:55, 18. mar
Se de klammeste ting vi smider i toilettet 15:02, 18. mar
Bullocks mand utro mens hun optog Oscarfilm 16:09, 18. mar
Kate frygtede sex med Leo 14:53, 18. mar
Kokke og buschauffører dør tidligere 13:49, 18. mar
Løvenkrands: Nej tak til VM 15:07, 18. mar
![]()
![]()
På kortet kan du se, hvilke restauranter, cafeer og fødevarebutikker der har fået (logo SUR smiley) og (logo HALVSUR smiley) inden for de seneste 30 dage
![]()