Indlæser...

Slagtere snyder med fedtprocenterne

Du kan let risikere, at indholdet af fedt i hakket kød er dobbelt så højt som det, der står på pakken, viser aktuelle stikprøvekontroller

08:44, 21. okt 2009 | Gitte Hejberg

Det koster typisk 10.000 kroner at sælge kød med en fedtprocent, der er dobbelt så stor, som der står på pakken. 
Men bøderne er alt for små til at afholde butikkerne fra snyd, siger Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht, som vil have bødestørrelsen op. (Foto: DR Kontant)
Det koster typisk 10.000 kroner at sælge kød med en fedtprocent, der er dobbelt så stor, som der står på pakken. Men bøderne er alt for små til at afholde butikkerne fra snyd, siger Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht, som vil have bødestørrelsen op. (Foto: DR Kontant)

Annonce

Sagen kort

KØDSKANDALE 1

Fødevarekontrollen og forbrugerprogrammet ’Kontant’ har grebet et stort antal supermarkeder i at svindle med datomærker på kød.

Desuden har adskillige ansatte i slagter- og delikatesseafdelinger indrømmet over for Ekstra Bladet, at svindlen med gammelt kød sker systematisk.

SuperBest står som den helt store skurk. Indtil videre over ti af kædens butikker taget på fersk gerning. Men også flere Coop-butikker og Bilka er ramt af skandalen.

SuperBest har valgt at fyre en række slagtermestre i flertallet af de butikker, som Fødevareregion Øst og Nord har taget i at snyde. De slagtermestre, som udelukkende er blevet afsløret af ’Kontant’, går derimod fri.

KØDSKANDALE 2

'Kontant' og Fødevarekontrollen afslører nu SuperBest og Magasins Mad & Vin i at putte svinekød i lammekødet og sælge kød med langt højere fedtprocenter, end der er angivet på pakkerne.

Ved du noget - eller har du noget at tilføje i sagen, så kontakt Ekstra Bladets kup!redaktion.

Ompakket hakket kød fra SuperBest (Foto: DR Kontant)

Annonce

Annonce

27,1 procent. Så meget fedt var der i en pakke hakket lammekød fra Magasin. Den skulle ellers kun have indeholdt 8-12 procent fedt. I tre ud af de fem stikprøver med hakket kød fra Magasin i Kgs. Nytorv og i Lyngby - som forbrugerprogrammet Kontant har fået analyseret - er fedtindholdet mere end dobbelt så højt, som der står på pakken.

Men det er ikke kun Magasin, der snyder på vægten. Også en stikprøve fra SuperBest viser, at slagterne putter alt for meget af det billigere fedt i kødet.

Bøder og indskærpelser
Resultatet har fået Fødevarekontrollen til at foretage yderligere et tjek af indholdet i det hakkede kød i supermarkederne. Den bekræfter, at der både i SuperBest og hos Magasin fifles med fedtprocenterne.

– I alle fem kontroller kan vi dokumentere overtrædelser i forhold til, hvad virksomheden deklarerer. Og det giver anledning til en bødesag og frie indskærpelser, siger fødevarechef Bjørn Wirlander.

Ændrer på mærkerne
SuperBest på Østerfælled Torv i København får en bøde på 10.000 kroner for at sælge kød med en fedtprocent, der er dobbelt så stor, som der står på pakken.

Adm. direktør Frank Sørensen vil nu fremover fjerne fedtprocenterne på lammekød, da de ikke er lovpligtige, mens kommunikationschef i Magasin Jan Helleskov siger:

- Testresultaterne for fedt heller ikke acceptable. Det vil ikke ske igen. For det første kommer der til at stå ’5-15 procent’ på pakkerne, så vi rammer så præcist som muligt.

Højere straf for kødsvindel
Med det omfang som svindlen med kød har taget, er niveauet for straf ikke er højt nok, mener Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht.

- Det er ganske enkelt ikke tilstrækkeligt afskrækkende for butikker som SuperBest og Magasin at få en bøde på beskedne 10.000 kroner. Det står heller ikke i forhold til den enorme indsats, som myndighederne udfører. Vi må sætte bødestraffene i forhold til virksomhedens omsætning, ligesom man kender det fra de straffe, som man giver spritbilister, siger Benny Engelbrecht.

- Når der er penge at tjene på at snyde forbrugerne, så må vi ramme virksomhederne der, hvor de tilsyneladende kan forstå det - på pengepungen, tilføjer han.

Annonce