Forbryderregisteret er stort, når man skal finde de værste kalorieskurke
blandt julens fristelser: Smørbagte småkager, fløderig risalamande og dejlig
sød glögg.
For dem, der skal passe på vægten, kan det være nødvendigt at vælge imellem lækkerierne, og så er det jo godt at vide, at et glas glögg indeholder færre kalorier end en portion risalamande.
Sms-slankesitet smsbutler.dk har opremset julens værste kaloriesyndere - og som en lille bonusoplysning får du også at vide, hvor lang en julegåtur du skal ud på for at forbrænde lækkerierne igen.
De største julekaloriebomber er:
Klejner, 621 kalorier pr. 100 g
Du skal gå cirka 5 timer for at forbrænde de 100 gram klejner.
Risalamande, 620 kalorier pr. portion
Du skal gå cirka 5 timer for at forbrænde portionen.
Julekonfekt (marcipan/nougat), 556 kalorier pr. 100 g
Du skal gå cirka 4 timer og 30 minutter for at forbrænde 100 gram julekonfekt.
Vaniljekranse, 502 kalorier pr. 100 g
Du skal gå cirka 4 timer for at forbrænde 100 gram vaniljekranse.
Brunkager, 501 kalorier pr. 100 g
Du skal gå cirka 4 timer for at forbrænde 100 gram brunkager.
Honninghjerte, 387 kalorier pr. 100 g
Du skal gå cirka 3 timer for at forbrænde 100 gram brunkager.
Et glas gløgg, 180 kalorier pr. glas
Du skal gå cirka 1 time og 30 minutter for at forbrænde et glas gløgg.
En julebryg, 160 kalorier pr. flaske
Du skal gå cirka 1 time og 20 minutter for at forbrænde en julebryg.
