Indlæser...

Nestlé dummer sig på Facebook

Over 94.500 Facebook-brugere raser mod Nestlé, der beskyldes for at drive rovdrift på regnskove i Indonesien i jagten på profit

12:52, 25. mar 2010 | Marianne Vestergaard

Denne video fra Greenpeace illustrerer hvordan produktionen af palmeolie til blandt andet 'Kit Kat' truer orangutangerne.

Annonce

Indeholder din chokolade også palmeolie? Næsten 100.000 Facebook-brugere vil boykotte Nestlés Kit Kat, Smarties og deres andre chokoladeprodukter. (Foto: Colourbox) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Boykot Smarties og Kit Kat, lyder opfordringen fra 94.500 'fans' på Nestlés profil på Facebook.

'Bare endnu en blodig pause med Kit Kat…. Tillykke Nestlé', skriver Marco Melchio på Facebook-siden, efter at have set Greenpeace-spottet med en kontormedarbejder, der åbner en pakke Kit Kat for at tage sig en pause. Det er bare ikke chokolade i pakken, men en finger fra en orangutang.

Siden Greenpeace i marts måned afslørede, hvordan den schweiziske chokoladeproduktion er med til at dræbe regnskoven og dermed true orangutangens eksistens, har Nestlé været i virkelig bad standing.

Også modvind på Twitter
Giganten har selv lagt en erklæring ud på sin hjemmeside, der forsøger at forvisse forbrugerne om, at Nestlé faktisk er en samvittighedsfuld og miljøbevidst virksomhed.

Men det er ikke lykkes specielt godt for chokoladeproducenten at kontrollere modstanden i cyberspace. Efter Nestlé fik forbudt visningen af Greenpeace's kampagnespot, blev den lagt ud på videotjenesten Vimeo og YouTube.

Ikke kun er der selvmål på Facebook, men også tjenesten Twitter er fyldt med bandlysninger, lyder det på medieblogger.dk.

Nestlé har meldt ud, at leverandøren af palmeolie nu er skiftet ud, men det har ikke formildet forbrugerne og ’fans’. Læs selv alle opslagene på Facebook her.

Annonce