Ernæringseksperternes dom: Fy for fanden
Det store fødevarebedrag: Fødevareproducenternes bluffnumre kan være direkte klamme
07:23, 26. jul 2010 | Søren Kjellberg Ishøy
![]()
Læg mærke til
- Hvor meget kød der er i færdigretter. En frossen færdiglasagne indeholder
f.eks. ikke mere end ti pct. kød.
- Om der er blandet fyldstoffer i, som ikke umiddelbart passer til varen.
Eksempelvis om der kartoffelmel i kødbollerne eller svinespæk i
fiskefrikadellerne.
- Om 'smagen' stammer fra diverse aromastoffer og E-numre.
- Hvis der står 'med vaniljesmag' eller 'med citronsmag', så har produktet
næppe set skyggen af vanilje eller citron. Det gælder for eksempel kager og
fromager.
- At det er meget udbredt, at producenterne overdriver frugtindholdet i
billeder og ord på pakkernes forside. Det gælder for eksempel mange
morgenmadsprodukter med frysetørrede bær.
- Seneste i Kup
-
Vestas-aktien bløder efter dårlig regnskab18:16
-
Du kan sagtens købe Anholt17:04
-
Ditlev Engel - analytikerne 2 - 10016:14
-
Så meget koster din by15:53
-
Slut med dinglelygter på cyklen15:10
-
'Dansk hund' vandt 1 mio dollar15:09
-
Ugens kup: Lynhurtig Honda til lavpris15:08
-
Lundbecks lykkepillepatent udløber13:34
-
Aktieekspert: Vestas er i opløsning13:13
- Ups - vi var nede12:58
![]()
- Mest læste i Kup
-
Din telefon afslører dit sexliv19:12, 03. feb 2012
-
Smuk og slank på statens regning07:24, 07. feb 2012
-
Dobbelt mavepuster til Samsung06:00, 01. feb 2012
-
Bankerne enige om at straffe kunderne 09:14, 04. feb 2012
-
Detaljer om iPad 3 afsløret!06:00, 02. feb 2012
-
'Død' kalv vågnede op midt i slagtning09:07, 03. feb 2012
-
Slut med dinglelygter på cyklen15:10, 08. feb 2012
-
Dom faldet over berygtet iPhone-svindler15:12, 03. feb 2012
-
Syv gode råd: Hold varmen uden at gå fallit17:39, 03. feb 2012
-
iPhone 4S klarer ikke kulden08:31, 08. feb 2012
Som afsløret på de foregående sider er vildledning og underlige ingredienser udbredte, men der foregår også en masse andre bluffnumre.
Se
hele listen over fødevarebedraget her.
Grundlæggende handler de om, at få kunderne til at tro, at varerne er bedre,
end de er. Og her er emballagen altafgørende.
Ota Solgryn er et godt eksempel. Ota tager sig godt betalt for deres helt
almindelige havregryn, hvis fremmeste kvalitetsstempel er en ekstraordinær
indpakning og Michael Laudrup på reklamebudgettet.
Har aldrig set en torsk
- Kvaliteten på havregryn kan selvfølgelig variere en smule, men som
udgangspunkt er havregryn en standardvare. Det du får for de ekstra penge er
historien om Ota Solgryn, siger ernæringsekspert Gitte Gross.
Og det får kunderne så også lov at betale for. Cirka to en halv gange så meget
som almindelige havregryn koster Ota solgryn, der for det ikke skal være
løgn har fjernet 50 gram, så kunden ikke får et kilo, men 950 gram.
Ligeså koster Uncle Ben's 'langkornede' ris i kogepose sådan cirka det
firedobbelte af en helt almindelig pakke ris i kogepose. Men et kig på de
billige ris i kogepose viser, at de også er 'langkornede'.
I slagter- og delikatesseafdelinger er det også udbredt at putte
industriprodukter - for eksempel kartoffelsalat - ned i en fin bakke, putte
en slagteretiket på og så lige tredoble prisen og på den måde få kunden til
at tro, at det er ekstraordinær kvalitet.
- Mest læste på ekstrabladet.dk


artiklen her!