Persondata politik

Av for satan: Finder synål i flymad

Passagerer på første klasse på Delta-fly fra Amsterdam fik serveret kalkunsandwich med synåle. Men bare rolig: FBI er på sagen

Seneste i Forbrug

Hent flere

Mest læste i Forbrug

EKSTRA Forbrug

 

Det er åbenbart noget nemmere at finde en nål i en høstak - eller en sandwich, om man vil - end man lige skulle tro.

I hvert fald dukkede der søndag synåle op i fem forskellige kalkunsandwiches tiltænkt passagerer på første klasse på fire forskellige Delta-afgange fra Amsterdam.

En passager i et fly mod Minneapolis blev skadet af det lige lovligt spidse krydderi, men nægtede - ifølge Delta - at modtage behandling. Endnu en nål blev fundet på flyet til Minneapolis, mens der ligeledes blev fundet nålespiddet mad i to fly mod Atlanta og ét mod Seattle.

Vi tager det seriøst
Ifølge Huffingtonpost.com fortalte Delta talskvinde Kristin Baur, at serveringen af sandwich stoppede, så snart den første nål blev opdaget, og der blev sendt besked til alle andre Delta-afgange fra Amsterdam, som havde modtaget mad fra samme catering-selskab, Gate Gourmet. Og FBI i Atlanta efterforsker nu sagen.

'Delta tager denne sag meget alvorligt, og samarbejder med de myndigheder, der efterforsker sagen. Delta har øjeblikkeligt taget fat i vores flymad-leverandør i Amsterdam for at sikre sikkerhed og kvalitet af den mad, vi serverer ombord på vores fly', lyder det i en skriftlig kommentar fra Delta.

Fik pizza i stedet
Hos Gate Gourmet er man ikke klar over, hvordan nålene havnde under kalkunen, men de arbejder på at finde ud af det og har angiveligt strammet procedurerne i køkkenet.

Gate Gourmet serverer 200 millioner måltider årligt. Deltas passagerer fik efterfølgende i øvrigt serveret lækker flypizza i stedet for de skarpe sandwiches.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik