Det skete sandsynligvis i den bedste mening, da en ansat på plejehjemmet Gold
Age Villa i Loomis, Californien, serverede hjemmelavet svampesuppe for
beboerne.
Men det endte i tragedie: Suppen var lavet med giftige fluesvampe og har nu taget livet af foreløbig fire af hjemmets beboere, skriver nyhedsbureauet AP.
De fire ofre, som var i alderen 73 til 92 år, blev syge, efter de den 8. november spiste suppe lavet på giftige svampe, som et medlem af personalet havde plukket i plejehjemmets baghave.
Se også: Læs også: Skoven vrimler med giftige svampe og bær
Fluesvamp lignede spisesvamp
Politiet regner ikke med, at den ansatte, som lavede suppen, med vilje har
forgiftet plejehjemsbeboerne, men kalder sagen et tragisk uheld.
Ifølge eksperter kan unge eksemplarer af en variant af fluesvamp, som vokser i området, i udseende minde om en spiselig svamp fra Asien, skriver AP.
Den person, som lavede svampesuppen, spiste selv af den og blev også syg.
Symptomer på svampeforgiftning tæller opkast og diarre, der for visse typer fluesvamp tager op til 12 timer, før de indtræder. Desuden kan svampene give skader på nyrer og lever, der i værste fald kan være dødelige.
Du kan se en liste over spiselige og giftige danske svampe her
I Danmark har man set dødsfald forårsaget af forgiftning med grøn og snehvid fluesvamp. Den røde fluesvamp har været årsag til mange forgiftninger, men ingen kendte dødsfald.
Hurtig behandling er vigtig, hvis man har mistanke om svampeforgiftning - se her, hvad du skal gøre.
