Claus Meyer beskyldes for øko-fusk

Har vildledt gæsterne på Roskilde Festivalen. Serverede flæskestegsandwich som økologisk, uanset at svinet ikke levede op til det

  • Claus Meyer får hug for sine svin (foto: Anthon Unger)
Claus Meyer får hug for sine svin (foto: Anthon Unger)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Svin findes i mange varianter.

De kan f.eks. være økologiske.

Det skulle de ifølge markedsføringen have været i Calus Meyers bod på Roskilde Festivalen.

Men BT kan i dag afsløre, at de svin der endte deres liv i en flæskestegsandwich ikke lever op til øko-begrebet.

- Det er selvfølgelig ikke i orden at markedsføre en flæskestegssandwich sammen med Øko-mærket, når svinet ikke er økologisk. Det ved de også udmærket godt hos Meyers, og de fik da også hurtigt malet det røde ø over der, hvor det blev præsenteret sammen med sandwichen, siger Charlotte Kølln fra Fødevarestyrelsen til avisen..

Meyers folk på dyrskuepladsen hævede, at det røde Ø - og her står det for økologisk, ikke Enhedslisten - kun henviste til det kaffe, der blev serveret.

Men det var efter Fødevarestyrelsens vurdering ikke tilstrækkeligt tydeligt for festivalgæsterne. Derfor fik Meyers det vi kalder en indskærpelse - en løftet pegefinger, som så også udløser et gebyr på et par tusinde kroner for den efterfølgende kontrol, siger Charlotte Kølln til BT.

Kommunikationschef i Meyers, Louise Walter Hansen, siger at skiltet blev flyttet.

- Det har aldrig været vores mening at vildlede forbrugerne, og vi fulgte også Fødevarestyrelsens indskærpelse med det samme, siger hun.

Hun siger iøvrigt at Fødevarestyrelsen kom så tidligt om morgenen, at de næppe havde langet en eneste u-økologisk flæskestegsandwich over disken.

Egentlig underligt. Netop den ret er jo, sammen med cola og burgere, tømmermænds-dæmpende i en ufattelig grad.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik