Persondata politik

Danish Crown jubler over salmonella-kød

Det vækker glæde hos Danish Crown, at der er fundet salmonellabakterier i et parti af firmaets svinekød i Sverige

  • Du skal passe på de danske koteletter, hvis du handler på det svenske kødmarked (Foto: Colourbox)
Du skal passe på de danske koteletter, hvis du handler på det svenske kødmarked (Foto: Colourbox)
1 af 1
 

Den svenske supermarkedsgigant Axfood har valgt at kalde 2 ton svinekød tilbage, efter at en rutinekontrol har afsløret salmonellabakterier i dele af det store parti med kød.

Det salmonellasmittede kød, der tæller marinerede koteletter og andre udskæringer, kommer fra danske Danish Crown. Her glæder kommunikationsdirektør Anne Villemoes sig over, at bakterien er blevet fundet på den anden side af sundet.

– Det er super godt, at det bliver opdaget og bliver fjernet fra markedet. Fordelen ved, at der i dag er fuld sporbarhed er, at vi kan finde ud af præcis, hvor det kommer fra og kan laves en tilbagetræning, siger Anne Villemoes, der samtidig afviser, at det salmonellasmittede kød også skulle være i handlen på det danske kødmarked.

LÆS OGSÅ:

Se også: Salmonella-alarm: 2 ton dansk kød tilbagekaldt

– Kan danske forbrugere være sikre på, at de ikke også har købt noget af det inficerede kød?

– Ja, det kan de, fordi vi ved præcis, hvor det kommer fra. Man trækker altid mere tilbage, end hvad der er nødvendig.

– I tog prøver af produktionen og fandt ingen salmonella, men det gjorde de i Sverige. Har jeres kontrol været god nok?

– Vi tager kun stikprøver. Skulle vi tage prøver af alle dyr eller af hele grisen, så ville det aldrig komme på markedet. Danskerne kan med sindsro stege en kotelet.

Har du købt det salmonellasmittede kød, skal du straks levere det tilbage til den butik, hvor det er købt. Axfood oplyser, at kødet formentlig er blevet solgt i alle kædens butikker, Hemköp, Willys, Prisextra og Tempo, i hele Sverige.

VED DU NOGET? Så giv os et tip på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller på mailen 1224@eb.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik