Fem råd: Undgå maveforgiftning i sommerlandet

Se de fem ting, fødevareeksperten altid tjekker, inden han køber mad i sommeren boder og kiosker

  • Is kan du roligt spise, men pas på når du kaster dig ud i varme retter med kød eller pasta. (Foto: Colourbox)
Is kan du roligt spise, men pas på når du kaster dig ud i varme retter med kød eller pasta. (Foto: Colourbox)
1 af 1

Seneste i Forbrug

Hent flere

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Når temperaturen stiger, så følger et andet og mere kedeligt tal med. Lunken mad fyldt med bakterier og sjusk med køkkenhygiejnen giver antallet af maveinfektioner et ordentligt skub opad.

- Vi kan se på tal, vi får fra Statens Seruminstitut fra folk, som selv har indrapporteret sygdom og afleveret en afføringsprøve, at der er næsten tre gange flere her om sommeren, som får campylobacter og salmonella, siger Morten Lisby, udbrudskoordinator i Fødevarestyrelsen, til ekstrabladet.dk.

Stigningen i sygdomstilfælde skyldes til dels, at varmen gør det sværere at holde temperaturen nede og får bakterierne til at blomstre. Samtidig er der også en del danskere, der slæber en maveinfektion med hjem fra ferie.

Se også: Ad: Her er sommerens bakterie-fælder

Pastaretter er bakteriebomber
En del af infektionerne skyldes, at danskerne ikke har 100 procent styr på køkkenhygiejnen, når de griller hjemme i baghaven eller spiser frokost i solen.

Men sommeren er også sæson for interimistiske iskiosker og madboder på strande, markeder og festivaler, hvor der er øget mulighed for at få en infektion med hjem.

- Alle steder, hvor de står med råt kød, vil der være en øget risiko, fordi maden kan blive forurenet med rå kødsaft, som kan indeholde bakterier. Varmebehandlet kød som for eksempel skinke giver en meget lavere risiko for problemer, siger Morten Lisby.

- En anden ting, der virkelig kan være en bakteriebombe, er en pastaret, som er lavet hjemmefra og ikke har været ordentligt på køl. I pasta og ris er der nogle jordbakterier, som overlever kogningen. Hvis retten ikke bliver nedkølet hurtigt, så vil de formere sig, og det kan give maveonde, siger Morten Lisby.

Se også: Feriens farligste mad

Pizza og soft ice er sikre
Er man i tvivl eller decideret angst for bakterier, så kan man altid hoppe på en fødevare, som ellers ikke har det bedste navn rent hygiejnemæssigt.

- Vi ser aldrig nogen sygdomsudbrud med pizza. En pizza, som kommer direkte ud af en rygende varm ovn og kun bliver håndteret med en dejspade og ikke med hænderne, har minimal risiko for at blive forurenet med rå kødsaft eller med sygdomme fra personalet, siger han.

Han kan samtidig mane et andet sommer-spøgelse i jorden, nemlig historien om, at softice er spækket med bakterier.

- Det er ikke et problem længere, hverken softice eller guf er en risikofødevare. Slush Ice, som står og kører rundt i en maskine, er også helt sterilt, fordi pH-værdien er så lav. Is er fuldstændig safe, så længe skevandet er rent og ikke står i solen. Isterninger er der heller ikke problemer med i Danmark, siger Morten Lisby til ekstrabladet.dk.

Fem råd til sikker sommermad
Morten Lisby giver fem tommelfingerregler, som du bør tjekke, inden du lægger din bestilling på en ringriderpølse eller tivolishawarma - hvis du gerne vil være bakteriefri.

1: Er hygiejnen i orden?
Kig efter, at de ikke laver mad direkte på jorden, og at der ikke hvirvler jord op i maden. Den skal laves på en rengøringsvenlig plads.

Hold øje med, at der er en håndvask, og at den bliver brugt, mens du står der. Er hånd-hygiejnen ikke i orden, kan den, som laver maden, overføre sygdomsbakterier fra sig selv eller beskidte ting i omgivelserne til dig.

2: Bliver råt kød holdt for sig selv?
Det er en gammel traver, men hold øje med, at friske varer ikke bliver forurenet med rå kødsaft.

Det vil sige: Alt hvad der har været i kontakt med råd kød, det være sig fingre, skærebrætter, knive eller andre redskaber, skal holdes væk fra allerede tilberedt kød, salat og anden spiseklar mad.

- Den rå kødsaft er farlig. Nye tal har vist, at der er rigtig meget campylobacter i fjerkræ, og der er salmonella i svinekød og udenlandsk fjerkræ, så det skal man passe på, siger Morten Lisby.

3: Er maden på køl?
Selv om maden bliver lavet i en bod på en markedsplads, så skal man sikre sig, at der er gode køle-faciliteter, så maden ikke bliver fordærvet. En frikadelle eller en pastaret, som ikke er kølet ordentligt ned, er en rigtig bakteriebombe.

Så tjek, at der er styr på køl, og at maden ikke ligger direkte i solen, inden du bestiller.

4: Er maden frisklavet?
Varm mad, som du køber i sommerlandet, skal være frisklavet, hvis man vil minimere sin bakterierisiko.

- Hvis de laver en shawarma eller en thai-gryde eller sådan noget, så skal den laves fra ny, mens man ser på det, så man ved, den er frisklavet. Det skal ikke være noget med, at den er lavet i forvejen og så har stået i en gryde og lumret i flere timer, siger Morten Lisby.

Mad, som er lavet i forvejen, skal enten være kølet ned inden for få timer eller være holdt varmt på over 65 grader ifølge Fødevarestyrelsens regler. Sker det ikke, så har bakterierne kronede dage i gryden - også de sygdomsfremkaldende.

5: Er maden varmet ordentligt igennem
Når maden serveres, skal den være rygende varm, så man er sikker på, at den er varmet ordentligt igennem.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik