Persondata politik

Oste-alarm: Muggen cheddar i omløb

Der er konstateret flere tilfælde af 'grøn' ost i landets supermarkeder. Varerne er nu tilbagekaldt

  • Flere cheddaroste er blevet mugne, fordi pakningerne var utætte (Foto: Colourbox)
Flere cheddaroste er blevet mugne, fordi pakningerne var utætte (Foto: Colourbox)
1 af 1
 

Hvis du har købt cheddar i håb om en dejlig smagoplevelse, så pas på du ikke bliver alvorligt skuffet.

For flere advarsler viser nu, at der er har været muggen cheddarost i omløb i landets supermarkeder.

Det drejer sig om oste fra mærkerne 'Urtekram' og 'Cheese Factory.' Ostene er trukket tilbage fra supermarkederne senest torsdag.

Der kan dog stadig være mulighed for, at ostene har sneget sig ind i folks køleskabe, hvorfor både Fødevarestyrelsen og Urtekram har sendt beskeder ud til forbrugerne.

Utætte poser
Der er konstateret skimmel i ostene, fordi pakningerne har været utætte.

Hos Urtekram beklager man, at deres økologiske oste må kaldes tilbage fra butikkerne.

- To af leverandørerne, mejerierne Falengreen og Mammen Mejeri, har haft opstartproblemer. Emballagen har desværre ikke været tæt, og dette blev ikke opdaget, før produkterne blev leveret til butikkerne. Denne utæthed har givet mulighed for iltning, hvilket har resulteret i mugdannelse, som kan ses, når emballagen åbne, skriver Urtekram i en pressemeddelelse.

Det er uklart, hvor meget cheddarost, der konkret er nået ud til forbrugerne. Men hos Lactalis Danmark, der har importeret rød cheddar fra England (Cheese Facotry, red.), mener man ikke, at antallet af de mugne oste har den store relevans.

- Vi har opfyldt det, vi skulle. Varerne er trukket tilbage. Fødevarestyrelsens information er til de forbrugere, som skulle have købt varerne, før vi trak dem tilbage. Jeg kan ikke se, at det er en relevant oplysning, siger Lactalis direktør Gigi Egeskov Larsen.

Ikke skadelig
Ifølge Fødevarestyrelsen er der ingen sundhedsmæssig risiko er ved at have spist produktet. De opfordrer i stedet til, at man smider osten ud eller afleverer den i den butik, hvor den er købt.

Se oste-advarslerne her og her.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik