Persondata politik

Gebyrvanvid: 99 kr. for at dele en pizza

Hos pizzariaet Il Peccato i København koster en pizza næsten det dobbelte, hvis man er to, der deler

  • En pizza bliver dyrere, når man deler den med sine venner. (Foto: Colourbox)
En pizza bliver dyrere, når man deler den med sine venner. (Foto: Colourbox)
1 af 1

Seneste i Forbrug

Hent flere
 

Noget kunne tyde på, at pizzariaer og andre restauranter er pressede for tiden. I hvert fald er de begyndt at indføre mærkelige gebyrer for at få forretningen til at køre rundt.

I går kom det frem, at pizzeriaet La Vecchia Signora i Københavns Tivoli tager et gebyr på 65 kroner, hvis to kunder vil dele en pizza.

Se også: Tager 65 kroner i gebyr for at dele en pizza

Og Tivoli-restauranten er ikke den eneste. Også Il Peccato på Axeltorv i det indre København er med på gebyrbølgen. Her er man nemlig ikke blege for at kræve 99 kroner ekstra, hvis man ønsker at dele en af deres i forvejen pebrede pizzaer. Gebyret fremgår af menukortet, og ejeren af pizzariaet Ramon Tor forklarer:

- Hvis to personer deler en pizza og bestiller postevand til, så tjener vi måske kun 50-60 kroner per person. Det kan vi ikke leve af med de udgifter, vi har. Vi er nødt til at lægge et gebyr på, siger Ramon Tor og tilføjer, at gebyret kun gælder for gæster i restauranten og ikke på restaurantens terrasse.

- Men jeres pizzaer koster i forvejen mellem 125 og 169 kroner. Er det så ikke lige lovligt dyrt at pålægge et ekstra gebyr?

- Det er fordi, at vores pizzaer er kæmpestore. Folk vil have store pizzaer, og de er vilde med vores. Du kan selv komme og smage, tilbyder restauratøren.

- Hvor går grænsen for, hvornår man deler - bliver man også pålagt ekstra gebyr, hvis ens barn får et stykke af pizzaen?

- Gebyret gælder kun, hvis to voksne deler en ret. Børn kan altså sagtens dele uden, at det koster ekstra, fastslår Ramon Tor.

Horesta: Nyt for os
Ifølge Tivolis vicedirektør er denne slags gebyrer udbredt i branchen. Men sos hotel- og restaurationsbranchens hovedorganisation Horesta hævder erhvervsjuridisk chef Kaare Friis Petersen, at han aldrig har hørt om gebyret før.

- Jeg har hørt om andre mærkelige former for gebyrer, men ikke denne type, siger Kaare Friis Petersen og forklarer, at det er gebyret er fuldt lovligt.

- Så længe, det fremgår af menukortet, eller at restauranten meddeler kunden om gebyret før, at vedkommende bestiller mad, så er der ikke noget, der strider imod lovgivningen, tilføjer han.

- Men er det rimeligt at opkræve den slags gebyrer - maden er jo ofte dyr nok i forvejen?

- Det forholder vi os slet ikke til. Der er fri prissætning herhjemme, og så er det op til kunden at træffe et valg, siger erhvervsjuridisk chef i Horesta Kaare Friis Petersen.

Se også: Vi bruger formuer på usund mad <b>Læs også: Vi bruger formuer på usund mad</b>

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik