Persondata politik

Smør sænker potensen

Under luppen: Smør giver ikke kun problemer med vægten, også potensen kan lide skade af for meget smør. Ernæringsekspert Per Brændgaard ser nærmere på det farlige fedt

  • Smør kan være farligt - især for mænd. Det sænker nemlig potensen.
Smør kan være farligt - især for mænd. Det sænker nemlig potensen.
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Du kan få sværere ved at få og fastholde en hård rejsning, hvis du spiser for meget smør. Mandens penis er ofte det første sted i kroppen, der kalker til, når kosten indeholder for meget usund fedt. Nogle typer smør er lidt sundere end andre; men hvis du for alvor vil gøre noget godt for din potens og hjertekarsundhed, så bør du ikke spise smør overhovedet.

Bedst, men ikke god
KÆRGÅRDEN 20  % MINDRE FEDT

Denne lette udgave af Kærgården indeholder 60  % fedt, hvoraf 64  % er mælkefedt og 36  % er rapsolie. Det vil sige både mindre og bedre fedt. Problemet er bare, at man ved, at det er en lettere udgave, hvorved man let, helt ubevidst, kommer til at smøre et tykkere lag på, og så er man lige vidt.

Pris: 250 G, 14 KR.

Økologisk blodprop
KÆRGÅRDEN ØKOLOGISK

Den økologiske udgave af Kærgården indeholder præcis det samme som almindelig Kærgården blot med økologisk smør og økologisk rapsolie. Det eneste, man får ud af at det, er, at man så kan spise sig til en mere miljøvenlig blodprop.

Pris: 250G, 17,50 KR.

Lidt bedre
KÆRGÅRDEN ORIGINAL

Kærgården indeholder en smule mindre fedt end Lurpak-smør. Kærgården indeholder 75% fedt, hvoraf 75% er mælkefedt og 25% er rapsolie. Olien gør, at fedtet i Kærgården er lidt sundere end i almindelig smør. Så gram for gram er Kærgården sundere. Men producenten har primært tilsat rapsolie for at gøre produktet smørbart direkte fra køleskabet, hvilket har lokket flere til at spise mere smør alt i alt. Og det er dårligt for sundheden, også selv om der følger lidt rapsolie med.

Pris: 250G, 14 KR.

Smørbar fristelse
LURPAK SMØRBAR, 250G

Denne udgave minder om Kærgården ved at være smørbar direkte fra køleskabet. Men den ernæringsmæssige kvalitet af Lurpak-smørbar er dårligere, da den indeholder mere mælkefedt, 80% og mindre vegetabilsk olie, 20%. Det totale fedtindhold i Lurpak smørbar er også lidt højere end i Kærgården, da det er på niveau med almindelig smør. Den smørbare konsistens frister til overforbrug.

Pris:15,50 KR.

Værst
LURPAK, 250G

Lurpak-smør er rent smør, det vil sige 80% mælkefedt. Fedtet i smør er af den mest usunde slags overhovedet. Hovedparten, hele 68% er mættet fedt. Problemet med mættet fedt er, at det øger det 'lede' LDL-kolesterol, hvorved risikoen for åreforsnævring og hjertekarsygdom stiger. Samtidig forringes forholdet mellem det 'lede' LDL og det 'herlige' HDL-kolesterol. Disse virkninger på kolesteroltallet øger også risikoen for impotens hos mænd. Det eneste fornuftige, man kan bruge smør til, er til stegning af hele kødstykker og lignende, da fedtet da ikke ender i den færdige mad.

Pris: 15,50 KR.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik