Men hvor er vaniljen

Hansens vanilje/hindbær is vinder kup!s store is-test i smag, mens Irmas økologiske vanilieis vinder i forhold til pris. Dommerne slagter taberne: Skod-is

Kup!s testpanel. Fra venstre er det Iben Jørgensen, Claus Udengaard og Michael Larsen fra Restaurant Svineriet i Århus.
Kup!s testpanel. Fra venstre er det Iben Jørgensen, Claus Udengaard og Michael Larsen fra Restaurant Svineriet i Århus.

Føj, hvor er det klamt. Det ligner væltet budding.

De tre dommere lagde ikke fingrene imellem, da de en varm forårsdag havde fået den velsignede opgave at smage sig igennem ti vaniljeis for at finde årets bedste –og værste.

Dommerne var langtfra imponerede over de ti is, og især to ting generede smagsløgene. Der manglede i fæl grad vaniljesmag hele vejen rundt, og konsistensen mindede mere om budding og tyggegummi end om is.

Ingen vaniljesmag
– Der er masser af sorte korn i isene, men det er synsbedrag. Der er ingen smag af vanilje. Enten, fordi det i virkeligheden er johannesbrødmel eller udpinte vaniljestænger, lyder det fra de tre kokke Michael Larsen, Iben Jørgensen og Claus Udengaard fra Restaurant Svineriet i Århus.

Priserne havde et kolossalt spring fra 14 kr. til 183,75 kr. per liter, og vinderen befandt sig midt i prislejet. Irmas økologiske Jersey-flødeis glimrede ved sin gode vaniljesmag og lækre konsistens, som holdt sig længe takket være den lidt eksklusive skumemballage. De tre dommere var dog også meget begejstrede for den danske Hansens Is, men den var dobbelt så dyr som Jerseyen og måtte derfor nøjes med en andenplads.

Syntetisk skod-is
På en absolut sidsteplads kom de tre vaniljeis fra Diplom, Carte d'Or og –måske lidt overraskende –Underground.

– Underground var tidligere et virkelig godt navn, men isen skuffer helt vildt. Den smager af brændt sukker og karamel, sagde dommerne.

Endnu hårdere var dommen over Diplom og Carte d'Or, som ikke fik en eneste stjerne hos de tre kokke.

– Det er simpelthen skod-is. De smager væmmeligt og syntetisk, og konsistensen er som pisket skum. De er ikke værd at spise, konkluderede dommerne, som til gengæld fremhævede testens billigste: Polar Is til kun 14 kroner per liter.

– Den smager ikke meget af vanilje, men det er en udmærket is og bestemt pengene værd.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen